Match 1 til 50 fra 788
# |
Notater |
Knyttet til |
1 |
13 juni 1764 fæster Anders halvgården i Glenstrup og 29 dec 1772 skøder han (60 år gl.) hele gården til sin ældste søn. | Steenild, Anders Nielsen (I8460)
|
2 |
1731 er Gundestrup to halve gårde delt op i 1 halv og 2 kvarte gårde.
Gårdene fæstes af
Jens Kieldsen, af HK 9-4-22-2-, Jens Christensen, af HK 4-6-1-1, Niels Bierregaard, af HK 4-6-1-1, 1734 er det de samme der er fæster.
Lars Kjelder Holst Kjeldsen har oplyst følgende:
"fra en Genealog der arbejdede på Landsarkivet har jeg (Lars K.H. Kjeldsen) fået følgende oplysninger "i Nørhald Herreds Justitsprotokold fra 1685 fandtes skiftebrev efter Jens Kjeldsens fader - Kjeld Christensen, der var død dette år (1685) og da hans enke ønskede at indgå nyt ægteskab, holt der nu skifte med de 2 børn
Jens Kjeldsen
Anna Kjeldsdatter
Kjeld Christensen var født ca 1645 og familien ejede Annexgård i Fårup, nabo sogn til Gundestrup" samme genealog oplyser at han har fundet Kjeld Christensens fader i et regnskab fra en Randers købmand omkring 1595."
| Kieldsen, Jens (I1)
|
3 |
1784 fæster af faderens halvgård, og 1772 ejer af hele herligheden. Af Mikkel Kjeldsen til Lerkenfeldt køber han (skøde 10 sep. 1795) den gård som Laurs Nielsen hidtil har beboet for 300 Rdl. Christen Steenild flytter Gården ud på marken og kaldte den Stenildmosegård. | Steenild, Christen Andersen (I8451)
|
4 |
1793 for hun klg. bevilling p at være sin egen værge. | Lemvig, Karen (I14826)
|
5 |
1795 missionær i Ostindien, 1798 Præst i Trankebar, 1808 sognepræst i Ulfborg - Raasted sogn og 26 maj 1824 sognepræst i Hasselager på Fyn | Stegmann, Ernst Philip Heinrich (I10974)
|
6 |
1803-1834
Peder Pedersen Tofte
Overtold- og konsumtionsbetjent i Ribe 28. december 1803, konstitueret toldinspektør sst. 1818-20. | Tofte, Peter (I10801)
|
7 |
1818-1820, konst.
Peder Pedersen Tofte (søn af vægter Peder Hansen og Anne Olesdatter), født ca. 1755 i København, død 4. august 1834 i Ribe (Domsogn). Gift 1. gang ca. 1792 med Marie Cathrine Heerup Langeland, født ca. 1767, begr. 13. marts 1806 i Ribe (Domsogn). Gift 2. gang [udat.] 1806 i Ribe (Domsogn) med Marie Elisabeth Birgitte Køppen (datter af sekondløjtnant Johan Frederik K. og … Petersen), døbt 4. februar 1778 i Næstved (Mortens), død 3. oktober 1835.
Tofte var bogtrykkersvend i København i 1787, mens hans senere hustru var stuepige hos oberstløjtnant v.d. Osten i Kolding. Toldbetjent i Faaborg ca. 1790. Toldbetjent og visitør i København 28. december 1796. Overtold- og konsumtionsbetjent i Ribe 28. december 1803, konstitueret toldinspektør sst. 1818-20. Tofte håbede at blive Høegh Guldbergs afløser, men fik i stedet en rangtitel.
Kammerråd 1820. | Tofte, Peter (I10801)
|
8 |
1905-06 ved Trondhjems mekaniske Værksted. 1906-09 i Amerika i byene Chicago, Philadelphia, Pittsburgh og Boston. Fra 1909 i det norske telegrafvæsen. 1911-12 på Spitsbergen i anledning oppførelsen av den trådløse telegrafstasjonen ved Green Harbour. 1912 teknisk høiskole i Darmstadt. Var ingeniør hos Telefunken i Berlin. Fra 1914 avdelingsingeniør i det norske telegrafvesen i Arendal. Fra 1931 bestyrer av Trondhjems Telefonanlegg. | Brønner, Sigurd (I10294)
|
9 |
1911 Student Østersøgades Gymnasium, 1919 medicinsk embedseksamen. 1919 kandidat ved Aarhus Kommunehospital, 1919 – 1920 turnuskandidat ved Rigshospitalets røntgenafdeling. Samtidig assistent ved Dr. Panums Røntgenklinik. 1920 – 1922 reservelæge ved Vejle Amts – og Byes Sygehus. 1922 – 1923 turnus på Københavns Kommunehospital. 1923 – 1924 assistent ved Rigshospitalets Røntgenklinik. 1924 – 1927 røntgenolog ved Vejle Amts- og Byes Sygehus. 1927 – 1933 chef for røntgenafdelingen Aarhus Amtssygehus og radiologisk konsulent ved Odder Amtssygehus. 1933 Overlæge ved Københavns Amtssygehus, Gentofte, røntgenafdelingen. denne post havde han indtil 1963, hvor han gik af p.g.a. alder, men han fortsatte nu på en ny post, uden for landets grænser, som overlæge vedd Dansk Røde Kors. Specialistanerkendelse 1924. 1935 – 1955 formand for Danske Radiologers Organisation. Tilforordnet spesialistnævnet 1943. Suppleant i § 14 udvalget 1943 – 1945. Medlem 1945 – 1946. Medlem af bestyrelsen for Nordisk Forening for med. Radiologi 1943 – 1946 og 1955 – 1956. Formand for Radiologisk Selskab 1944 – 1945, medlem af bestyrelsen for Specialistorganiseret Sammenslutning 1939 – 1950. Medlem af bestyrelsen for Foreningen af Sygehuslæger i Provinsen 1945 – 1956. Vicepræsident for VII internationale Radiolog Kongres, København 1953. Stifter og leder af Røntgenkursus for sygeplejersker.
fra "oplysninger om slægten Licht og de Fine Licht" fra 1960. | de Fine Licht, Erik Wilhelm (I1906)
|
10 |
1927 overtog han erhvervet som bestyrer af Randrupgård (som han onkel ejede), og i 1937 købte han ejendommen. I 1938 bortforpagtede han gården, dog uden skov og mose, for at flytte til sin mor i Klostergården i Mariager, som han købte i 1939. | Vestergaard, Søren Sørensen (I2478)
|
11 |
1928 Apoteker i Øster Vrå.
1934 Apoteker i Ulfborg. | Engberg, Carl Frederik Marius (I2645)
|
12 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bay, Agnes Holst (I14235)
|
13 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hertz (Thygesen), Per (I11607)
|
14 |
2 okt 2003, Kristelig dagblad. -85 Pastor emeritus Poul Wiinholt Glasius, Hjørring, der er cand.theol. fra Københavns Universitet 1944, blev samme år hjælpepræst ved Holme og Tranbjerg Sogne ved Århus. Siden var Poul Glasius i næsten 25 år præst i Skyum og Hørdum Sogne i Sydthy, inden han i 1972 tiltrådte embedet som sognepræst i Jerslev-Hellum Pastorat ved Brønderslev. Herfra gik han i 1988 på pension. | Wiinholdt Glasius, Poul (I6127)
|
15 |
2/5 1868 [Strandby-F. 26/10 57] Caspar Nicolai Smith af Stege, f. Saxkjøb. 9/10 15; St. pr. 36; C. 11/7 42, l.; Huslærer p. Engestofte; p. Cap. Everdrup 6/12 45, o. 9/1 46; # 14/11 50; c. Sp. Skads, Tønder Pr., 24/9 50; Sp. ss. 26/5 51; Pr. 12/12 63 (1/1 64); 1 ~ 11/8 51 Elisa Augusta Giegengack, f. Maribo 4/1 23, † 23/7 57; F. Valentin G., Bog- og Papiirhandler samt Lotteriecollectr. og Opsynsmd. v. Befordringsvæsenet i Maribo; M. Kirstine (Christine) Marie Kauffmann; 3 B.; 2 ~ Aalbg. Bud. K. 8/12 59 Cecilie Margrethe Kjerulff, f. p. Hornskovgd., Farstrup S., 2/1 35, † 16/8 93; F. Propr.; M. Mette Kjeldsen; (67) 3 B.; [3/4 1875 Korup-U.; # 83; † Frederiksberg 14/12 91; E. S. 3/198]. | Kjerulf, Cecilia Margrethe (I192)
|
16 |
372 Dorthe Christence Madsdatter i Korsør. 23.8.1740, fol.463.
E: Peder Christensen Langeland, skipper.
B:
1) Christen Pedersen 6
2) Mads Pedersen 4½
3) Hedvig Marie Pedersdatter 3
4) Peder Pedersen 18 uger.
| Langeland, Peder Christensen (I7093)
|
17 |
46 år gammel. Gartner på Valsølillegård. | Grimmenstein, Johan Carl Philip (I10268)
|
18 |
523 Rasmus Langeland, købmand i Korsør. 14.11.1780, fol.105B.
Enkemand. B:
1) Jens Christian Langeland, borgmester, død. 5B:
a Anne Marie Langeland 15
b Erasme Andrea Langeland 14
c Rasmus Langeland 13
d Kirsten Langeland 12
2) Christen von Langeland, premierløjtnant
3) Hedvig Johanne Langeland, enke efter Bagger
4) Johanne Langeland g.m. Vorsø, forvalter på Antvorskov.
https://www.brejl.dk/korsor.html
| Langeland, Rasmus Christensen (I6832)
|
19 |
71 år gammel. | Brieghel, Julius Ferdinand Theodor (I10990)
|
20 |
79 år 4 mdr. | Søndergaard, Niels Poulsen (I7393)
|
21 |
820-1837
Jacob Peter Lemvigh (søn af toldkasserer Jørgen L. og Else Kirstine Lund), døbt 1. april 1791 i Hjørring, død 7. juni 1851 i Køge. Ugift.
Premierløjtnant. Told- og konsumtionskasserer i Skagen 1. juli 1820. Konst. told- og konsumtionsinspektør i Svendborg 9. august 1831 – 15. maj 1832. Toldinspektør i Rønne 7. marts 1837. Told- og konsumtionsinspektør i Køge 21. september 1843, afskediget 20. maj 1851.
Krigsråd 1820. | Lemvig, Jacob Peter (I7547)
|
22 |
842-1880
Johan Frits Tofte (søn af overtoldbetjent Peder Pedersen T. og Marianne Elisabeth Birgitte Køppen), døbt 7. maj 1807 i Ribe (Domsogn), død 12. august 1880 i Besser, Besser sogn. Gift 17. juli 1842 i Hørsholm med Wilhelmine Henriette Hartz (datter af gartner Henrik H. og Cathrine Guldberg), født 27. maj 1816 på Ryegård, Rye sogn, død 27.februar 1883 i Horsens (begr. i Besser).
Toldbetjent Faaborg, krydstoldbetjent i København 7. maj 1833, konst. told- og konsumtionsoverbetjent Roskilde. Tolder på Samsø 25. januar 1841, toldforvalter sst. 22. maj 1845, toldoppebørselskontrollør sst. 20. maj 1851, afskediget 21. februar 1880.
Prædikat af toldforvalter 1852. Justitsråd 1880. | Tofte, Johan Fritz (I10803)
|
23 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Borch, Flemming Svanholm (I13802)
|
24 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Borch, Peter Voigt (I13803)
|
25 |
Agathe Hjorth f. Kjeldsen, Thustrup
Af kaptajn Jens Hjorths livserindringer
Min moder Ane Agathe Hjorth, født Kjeldsen, er yngste datter af godsejer Peder Kjeldsen og Abelone Kjeldsen, født Faurschou, hun er født d. 8. aug. 1816 på Mølgård og var tiende barn der.
Hun mistede sin moder, da hun var 11 år gammel, d. 16 feb. 1822, og havde da en ældre søster, Dorthea Johanne Kjeldsen, i moders sted, indtil hun den 9 dec. 1826 blev gift med Jens Laursen Dalsgaard af Stistrup mølle. Moder havde derefter 3 ældre søstre, men om nogen af dem senere har bestyret huset for Peder Kjeldsen eller har været trådt i moders sted, ved jeg ikke. Kun at min moder i sin tidligste ungdom har været i Hobro for din uddannelses skyld, søgte en bedre skole og er oplært i alle de fag som datidens unge damer burde kende, såsom tysk, tegning, maling, syning og dans. Jeg har som barn set hendes vandfarvemalerier og broderinger af navneklude. Jeg ejer endnu en tegning af hende, en smuk blomsterkurv, tegnet af hende som ung kone i 1834, tegnet, da hun bar mig under sit hjerte. Hun har sikkert som ung været en munter og tiltalende pige med en god opdragelse. Hun elskede dans og kunne endnu som ung kone danse en engelsk Reel. Hun havde en pæn lille sangstemme, som hun i sine yngre dage ofte glædede fader med. fader tog ikke fejl, da han ægtede hende d. 20 okt. 1832, kun 22 år gammel; hun gik ind til en ansvarsfuld stilling som forpagterkone på Lindenborg med dens store folkehusholdning. Om hendes kvalifikationer svarede til denne plads, ved jeg ikke, men hun tog sin gerning og mestrede den smukt, og fader var ikke den sidste til at anspore hende til udfoldelser af alle hendes evner ifølge hele hans natur.
J. Hjorth.
Jeg kan ikke nægte mig den glæde at fremdrage her, hvad min søster Fru Kirstine Westenholz, Refnæs skrev om vor moder efter hendes død til opbevaring i familiearkivet.
Min moder! Hellige lyd, den skønneste af alle! Tynd og slank og bleg står du for min tanke fra min tidligste barndom, med et stort velplejet hår; aldrig i verden har jeg set hende andet end altid tækkelig og skinnende ren, trods arbejdsdragt.
Et præg af megen alvor, som var det første indtryk, fremmede fik af hende, var en følge af de mange store pligter, der påhvilede hende, den efterhånden store børneflok, og så den meget store husholdning, som lagde så umådelig beslag på alle hendes evner og kræfter. Fader var den energiske virksomme husbond ved hendes side, der bestandig drog hende med til pligtens opfyldelse, måske af og til forcerede dette lidt for stærkt, med derved fremkom vel hendes store ualmindelige dygtighed, der gav hende en sådan overvægt overfor alt hendes tyende, og som hjalp hende til at holde enhver til sin pligt på en god måde.
Mine forældre havde deres folk længe, trods det de måtte bestille noget, men så til gengæld fik de en så udmærket kost, at der ligefrem gik ry af denne, noget som tildels i den senere generation er bibeholdt på stedet – foruden den gode kost var der flere lignende behageligheder i det velhavende hjem, som vel også drog dem til huse. Tidsånden var jo anderledes den gang end nu, der var mere ro over tyendet.
Moder havde åben hånd og hjerte for nød, ingen gik uhjulpet fra hende, hun gav arbejde til så mange udenfor hjemmet, hvilket var en nødvendighed for at holde den store børneflok hel og ren og det store hus i stand indvendigt, og altid når hun betalte, fulgte der fra hendes side en liden skønsomhed i form af lidt slagteri og sligt.
Moder havde en ærgerrig moster eller faster, der altid delte hendes venner i ”mine Herregårds venner” og ”små venner”, af disse havde moder mange, der med tillid kom til hende og klagede deres nød; - hvem af os børn på Thustrup mindes ikke ”Helvig”, den store kantede karlskikkelse, der var gift med en ond mand. Hun var selv en tålmodig stakkel, der ofte kom til moder og hviskede sin sorg og nød i moders øre, og blev trøstet efter bedste evne. Den tillid og det venskabsforhold, der igennem årene holdt sig mellem de to, gav anledning til, at Helvig på gården gik under navn af Fruens søster. Mandens ondskab kunne moder ikke tage fra hende, men hun kunne på så mange måder trøste både ved ord og gerning, så stakkels Helvig kunne vandre styrket hjem til det fattige hjem og de trange kår, lidt stærkere til at bære det alt sammen.
En søn af Helvig, en stakkels forskræmt dreng, kom senere til at tjene under de gode forhold hos moder.
Blandt de mange ”små venner” var der ”Sønder Kirsten”, en ældre, ensom, ugift, noget svag kvinde, der var ”Hofskrædder” for moders mange drenge i deres mindreårighed. Hvor var moder ikke god og betænkelig imod hende, og sådan mod mange, mange.
Moder var i sit inderste hjerte meget religiøs, dette var det, som bestemte al hendes færd. Hun blev ved at være det, til sit sidste åndedrag.
Af temperament var moder egentlig livlig og spøgefuld og havde en vakker lille sangstemme.
Moder havde en farlig evne, hun kunne så udmærket kopiere folk, men hun var klog og godmodig nok til kun med måde at benytte denne evne.
Moder dansede gerne, om det end kun sparsomt blev hende til del at komme på bal, så hændte det dog. egnen holdt jo baller den gang som andre steder – af og til skovballer og sligt. Moder har såmænd danset med Kong Frederik den Syvende på hans Jyllands rejse, den stad Ålborg gjorde bal for ham. Selvfølgelig vekslede han nogle ord med hende.
Moder morede sig sådanne steder, hun var altid smuk og smagfuldt klædt, som det passede for hendes stand, dette var efter fader ønske.
Når moder var let om hjertet, kunne hun ret slå gækken løs, hun kunne danse ”Reel”, så det var en lyst at se, kun på senen har jeg set noget lignende – af fingerede sømænd.
I vor tidligste barndom var vi børn jo helt overladt nat og dag til ”Gamle Tante”, min amme. Hun havde vor kærlighed, men efterhånden som vi blev ældre, kom jo den rette kærlighed og forståelse af vor elskede moder, og endnu mere, når vi vandrede ud fra hjemmet og selv dannede et sådant, hvor var moder ikke hjælpsom og betænksom og god imod disse unge hjem, at vi ikke altfor meget skulle savne det velhavende barndomshjem, og hvor styrkede til livets pligter er vi altid draget bort, efter at moder havde samlet os derhjemme, til det bedste hun kunne byde.
Refnæs i december 1898 Kirstine Westenholz.
Med sine sjældne og elskelige egenskaber blev Ane Agathe gennem mange år sin mand en energisk og trofast livsledsagerinde I det virksomme hjem, hvor slægt og venner ofte blev bistået med råd og dåd. I ægteskabet blev der født 15 børn hvoraf 4 døde som mindreårige.. Den store børneflok i forbindelse med den daglige husførelse og de mange folk kunne nok give en husmoder noget at bestille og tænke på, men Agathe forstod den kunst at styre det hele på en rolig og besindig måde og at lede sine undergivne med dygtighed, så at de følte sig knyttet til hjemmet og ofte blev gammel i gårde. Navnlig havde hun en fortræffelig hjælp til den store børneflok i gamle Christiane Frankfurt Guldtand Christensen, født i Nibe 29 sep. 1803, af alle kaldet TANTE. I 45 år havde hun var hun hos familien, hvor hendes kærlighed overvandt enhver anstrengelse ved børnenes pleje og pasning, ligesom hjemmets og børnenes sorger også var hende. Hun døde 24 april 1878, og ligger begravet i familiegravstedet på Fræer kirkegård.
Når virksomheden på Thulstrup gav så gode resultater, må det ikke glemmes, at hustruens gerning inden hjemmets døre fuldt ud stod ved siden af mandens, hvorfor der gennem hendes virksomme og rolige hjælp må tilskrives hende en stor andel i hvad der nåedes.
På Thulstrup førtes der et gæstfrit hjem. Omgangsvennerne var mange og husmoderen måtte ofte søndag aften være belavet på at se 10 - 12 gæster ved sit bord. | Kjeldsen, Anne Agathe (I90)
|
26 |
Alfred blev student 1918, Premierløjtnant i Artilleriet 1922, Våbentekn. Kursus 1926 – 1929, studieophold i USA 1929 – 1930. kaptajnløjtnant 1936. oberstløjtnant 1945. afsked af helbredsmæssige grunde 1956. derefter ansat hos Jespersen søn 1955 – 1959, i Ballerup – Målø kommune 1959 – 1969. havde derefter bopæl i Las Vegas, USA.
Oplysninger fra Alfred Johannes Steen Resen Steenstrup (1899 - 1984): finnholbek.dk
| Resen Steenstrup, Alfred Johannes Steen (I1964)
|
27 |
Alle deres børn er døbt SØRENSEN, fik i 1920 navneændring til LIENGAARD. | Liengaard, Lauritz Sørensen (I727)
|
28 |
Alle hans børn har af præsten i Hune sogn, fået efternavnet CHRISTENSEN, dette blev rettet i 1905, til CLAUSEN. | Clausen, Morten (I9322)
|
29 |
Alle hans børn hedder TRAB til efternavn og ved Peders død står der i kirkebogen Peder Pedersen (Trab). Han bruger sim mors efternavn. | Konge, Peder Pedersen (I64)
|
30 |
Alle oplysninger om hende og hendes efterkommer er fra Marie Martin Family Tree, hos Ancestry. | Floridong, Ane Margrethe Kunigunda (I8734)
|
31 |
Alle oplysninger om hende og hendes efterkommer har jeg fået af Mr. Tero Tulkki, Helsinki, Findland. | Holst, Anne Judithe (I5603)
|
32 |
Alle oplysninger om Inger Nieuwenhuis Møller og Kai Jørgensen's efterkommer er samlet og skrevet i en slægtsbog, af Niels Olaf Jørgensen(søn) og Henrik Staun, (svigersøn) i 2207 | Nieuwenhuis Møller, Inger (I6884)
|
33 |
Allerede som 10 årig kom Hedvig ud at tjene. Familien sad hårdt i det og børnene måtte efter tur hjælpe til både hjemme og hos fremmede. Hedvig tjente først på en bondegård, hvor hun måtte hjælpe til i hus oh have. Desuden måtte hun vogte får og flytte køer på langt bort liggende marker i al slags vejr. Som ganske ung besluttede hun sig til at emigrere til USA. To af moderens søstre var rejst derover nogle få år før, og de sendte billetter både til Hedvig og hendes 1 år yngre broder Niels. Hedvig rejste over Hamborg. Efter et par år i West Virginia, hos mostrene, rejste Hedvig til Californien. I 1930, 50 år efter hendes afrejse fra Danmark, besøgte Hedvig sin familie i Danmark. | Nielsen, Hedvig (I12260)
|
34 |
Amdi var gift 2 gange og havde i alt 5 børn, 3 i første og 2 i anden ægteskab. | Lassen, Amdi Severin (I14081)
|
35 |
Andera Cecilie fik i 1900 en pige, Petra Flora, som døde 3 mdr. gammel. | Hobolth, Andera Cecilia (I12650)
|
36 |
Anders data er fra en gravsten på Overlade kirkegård, fra samme gravsted som han forældre. Men jeg har ikke kunne finde hvor han er født. | Lemvig, Anders (I7586)
|
37 |
Anders immigrated to the United States and was rememnered by his niece, Ella Clark, as being the "Black Sheep" of the family. Anders (also know as Andrew) was very much a wanderer and loved to travel to many places without ever really setling down. He lived in Seattle, Washington for a while but he died in Salt Lake City. | Faurschou, Anders (I1152)
|
38 |
Anders Lemb var gift 2 gange. I første ægteskab havde han 2 børn og i anden ægteskab havde han 5 børn. | Lemb, Anders (I12031)
|
39 |
Anders M. Andersen var smed i Haslund. | Andersen, Anders Møller (I6344)
|
40 |
Anders var Tømmer i Holevad. | Olesen, Anders (I13139)
|
41 |
Andrea var få mdr. før sin død hjemvendt fra Amerika. Syg i længer tid. | Trab, Andrea Christiane Christensen (I794)
|
42 |
Ane havde været husbestyrerinde hos Hans Hansen, de fik ingen børn. De havde en gård i Dollerup, Foulum/Fovlum sogn
Oplyst af Grethe Døpping | Liengaard, Ane Kirstine (I812)
|
43 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Jens Madsen / Anne Kirstine Hansdatter (F3744)
|
44 |
Anna Charlotte var tvilling, men hendes tvillingsøster døde straks efter fødslen. | Agerup, Anna Charlotte (I10666)
|
45 |
Anna var i England 1927 - 29, i Schweitz 1931 - 32 og i Paris 1932. Udd. i dameskrædder. Seddeltæller i Ålborg 1972 - . | Horneman, Anna Sofie (I1889)
|
46 |
Apoteker i Kerteminde. | Fribert, Frants Vilhelm Trojel (I748)
|
47 |
Arnold de Fine (Arnoldus de Fine) (ca. 1530 – 13. november 1586) var en flamsk/dansk organist og kapelmester, der fra 1556 boede og arbejdede i Danmark for kong Christian 3. og Frederik 2. Han menes at stamme fra Antwerpen, muligvis med navnet van Eynde eller von Ende, og døde i Helsingør, og formodes at være begravet i St. Mikkels kirke i Slagelse, fordi han angiveligt besad et beneficie der (løngivende, men arbejdsfrit embede).
Hans efterkommere beklædte mange offentlige hverv i Danmark og Norge, f.eks. som præster, biskopper eller kongelige embedsmænd og kendes i dag under forskellige afledninger af navnet (de Fine Olivarius, de Fine Licht og de Fine Skibsted). Mange af dem bar fornavnet Arnold.
Fra 1556 – 1560 og igen fra 1563 var han ansat hos kong Christian 3. I de mellemliggende år var han organist for dronningen. I 1565 fik han et vikarie i Roskilde Domkirke (midlertidigt beneficie). Da kapellet efter Den Nordiske Syvårskrig trængte til en reorganisering udnævntes de Fine 5. juni 1571 til kapelmester (for Det Kongelige Kapel) som afløser for Amsfortius. Samme år fik han fornyet sit vikarie i Roskilde, og i betragtning af hans lange og tro tjeneste fik han 1583 et kannikedømme i Århus. Disse fiktive embeder (beneficer eller præbender) var en overlevering fra den katolske tid, og kongen benyttede dem som løn til sine ansatte, uden at der var kirkelige pligter knyttet til dem.
Fra www.da.wikipedia.com
| de Fine, Arnoldus von Ende eller (I3863)
|
48 |
Asger tog realeksamen 1944, blev student 1947, søkadetlærling 1947, flyvekadetaspirant 1948, stud. polyt 1950. civilingeniør 1959 med hovedfag forbrændingsmotorer og luftkompressorer.
| Bruhn, Asger Cornelius Cruys (I1932)
|
49 |
Avlsbruger og Skorstensfejer og fra 1878 Strandfoged | Trolle, Johan Christian Ernst (I9013)
|
50 |
Bager i Nibe. | Brinkmann, Ellenvad Frederik Waldemar (I8387)
|
|
|