Our Family
Genealogy Pages

Forside  |  Nyheder  |  Billeder  |  Fortællinger  |  Gravsten  |  Rapporter  |  Efternavne
Søg
Fornavn:


Efternavn:



Notater


Træ:  

Match 151 til 200 fra 578

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 ... 12» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
151 født Nielsen, men fik ved Kgl. bevilling 18/2 - 1958 tilladelse til at fører Rybak som familienavn. Boede da Klostedvænget 9, Viborg Rybak, Lizzy Hertz (I11149)
 
152 Følgende er afskrevet fra Slægtebogen "Stamtavle over den jyske landmandsfamilie Kjeldsen fra Gundestrup"
Peder Kjeldsen (til Mølgård) var en meget dygtig mand, men hård og brutal der ikke var sin kone tro. Følgerne udeblev heller ikke, idet hun tog sig selv af dage ved at drukne sig i åen der løber forbi Mølgård 
Faurschou, Abelone (I80)
 
153 Følgende er et uddrag af en artikel skrevet i Vendsysselske Aarbog, bind XXII fra 1957 - 1957, "Strandkontrolør i Blokhus Carl Holst, 1808 - 1878, af Tage Kaarsted
"De første 11 år voksende Carl op i et udpræget militær miljø. Men i 1815 fik faderen ansættelse i toldetaten, idet han blev toldbetjent i Helsingør. Her befandt familien sig ikke særlig godt og i april 1817 drog hans mor med børnene tilbage til København og i 1818 blev hans far ansat som toldbetjent i København. Carl og hans yngre broder blev sat i bogtrykkerlærer og arbejdede nogle år som typograf, men da udsigten til egen virksomhed var dårlige på grund af manglende kapital, søgte både Carl og hans broder ansættelse i toldvæsnets tjeneste. Carl Holst kom til Nordjylland i maj 1832, idet han fik en stilling som konsumtionsunderbetjent ved Lemvig toldsted. Nov. 1838 blev han strandtoldbetjent i Blokhus....." 
Holst, Carl Laurits Henrik (I5599)
 
154 Følgende er skrevet af Azur Levin, i bladet ”Slægten”, nr. 11, i 1918.
" Bosat i Aalborg indtil 1867, i Nyborg indtil 1880, i Odense indtil 1882 og derefter i København, hvor hendes mand døde 1885 og hun selv i 1916 - der er de ydre knappe rammer om et indholdsrigt og betydningsfuldt liv.
Et minde står for mig fra mine yngste barneår. Det er efter jul, et stykke ind i januar. Familien Licht skal efter endt juleferie rejse fra Lerkenfeldt hjem til Nyborg. Rejseuroen og opbruddet præger alt og alle, kufferter og kasser bringes ned i bagagevognen, og rejsetøjet bunker sig i bjerge inde i dagligstuen foran kakkelovnen. Nu kommer den lukkede vogn raslende ned over vindebroen. Der er fire for, sneen ligger højt og to heste kan ikke trække den tunge vogn, de fire miles sejse veje kan endda drive skumsveden frem på de fire. Så ruller vognene ud af gården under viften og vinken, de hårdføreste trodser kulden og vinker det sidste farvel henne ved salsfløjen ved borggraven til vognene, der kommer frem på broen over åen og de aller hårdføreste venter, til den sidste bugtning af vejen opsluger vognene for sidste gang. - Scenen gentager sig år efter år, sommer og vinter, uden hensyn til vejr og vind og uden hensyn til den lange trættende rejse med den efterhånden voksende børneflok, ja stundom med et få måneder gammelt barn på armen. Det er den frejdige, uforknytte tante Theas, der på trods af alle besværlighederne trofast besøger sit gamle hjem.
Et andet minde: Det er aften i julen på Lerkenfeldt, søskende, svogre og svigerinder er samlet i dagligstuen, samtalen føres i smågrupper, et emne gribes, fænger og tager alles opmærksomhed, det kan være den sidste bog, den sidste mode eller det sidste teaterstykke, det kan også være et socialt politisk spørgsmål. Diskussionen bliver ivrig og almindelig, meningerne brydes og deler sig, men efterhånden er der en, der er kommet til at stå alene mod flere andre. Det er tante Thea. Hun fornægter sin mening veltalende og med glødende iver, bliver måske drevet lidt længere ud, end hun egentlig ønskede, men hun viger ikke, og det gør øjensynlig ikke mindste indtryk på hende, selv om hun kommer til at stå alene.
Et trede minde: Man beslutter en søndag aften at besøge tante Thea i hendes hjem i København, kommer derud, ringer på og finder, da man kommer ind i entreen denne propfuld af øjensynlig fremmed overtøj. Forskrækket spørger man, om der er selskab, Nej, aldeles ikke, der er alt sammen gæster, der er kommet af sig selv. Men selskab er der jo altså dog alligevel, kun ikke indbudt, og den varmegrad, hvormed man modtages af tante Thea, er den samme hjertelige, når man er den sidst ankomne, som når man er den første.
Endnu et minde, denne gang fra de sidste trange sygdomsår: Man kommer op for at se til tante Thea. Hun har nylig været meget syg og lidende, men er lidt bedre i øjeblikket og er øjensynlig glad og oplivet over besøget. Om sygdommen taler hun kun lidt og da med en egen vemodig, halv spøgende grundtone, men desto mere taler og spørger hun om andre, tager del i deres glæder og sorger, knytter tråden til samtalen ved forrige besøg, den hun husker med sin udmærkede og ganske usvækkede hukommelse, er ganske den gamle tanta Thea med sin varme deltagelse for andre og sin store interesse for dagens og tidens spørgsmål.
Disse små strejflys kan måske bidrage til, at billedet af tante Thea kommer til at stå klart i erindringen for dem, der kendte hende, men for dem, der ikke kendte hende, ville det netop kun være strejflys, der yderst ufuldkomment belyste hendes personligheds rige mangfoldighed. Hun kan tåle at ses under alle de synsvinkler, der naturligt frembryder sig i livet, som datter, som moder, som søster og som husmoder og værtinde. Som datter i barndomshjemmet unddrager hun sig min personlige erindring, da hun blev gift adskillige år, før jeg blev født, men det gensidige forhold mellem hende og det gamle hjem i den lange årrække vidner tilstrækkeligt i så henseende. Som hustru stod hun, det ved jeg fra mange sider, trofast ved sin mands side i godt som i ondt, og det sidste år, hun levede, var jeg selv vidne til den utrættelige omhu og opfrelse, hvormed hun plejede ham under hans hårde sygdom. Den tid, der derefter kom, var trang nok på mange måder, selv en højere embedsmands enkepension strækker jo ikke langt, når børneflokken er stor. Men hvis man tror, at hjemmet frembrød et billed af forsagthed eller modløshed af den grund, tager man fejl. Tværtimod, med uforknyt frejdighed og mod tog tante Thea ikke alene den opgave op at opdrage de endnu ikke voksne børn, men hjemmets døre stod allerede den gang altid åbne for slægt og venner. Hun kunne selv med humør og selvironi spøge over den tomme kasse, altid fandt hun dog udvej til at udøve sin gæstfrihed på en måde at den, der besøgte hende, følte, at han var velkommen. Og samtidig forstod hun den kunst at berede sine børn et virkeligt hjem, der med usynlige tråde holdt dem så fast, at de ikke følte trang til at søge adspredelserne udenfor hjemmets vægge. Efterhånden som kårene bedredes, blev hendes hjem i større stil et samlingssted for slægten, med ægte jysk gæstfrihed og levende slægtsfølelse fortalte hun traditionerne fra sit barndomshjem, og hendes hjem fik derved en betydning, der pegede langt ud over dets egns grænser.
En fremtrædende egenskab hos tante Thea var hendes levende interesse for mennesker, og i forbindelse hermed stod hendes udprægede sans for situationskomik. Hun foretog sjælden en rejse eller blot en længere spotvejstur, uden at hun havde en eller anden lille oplevelse at fortælle om, et eller andet komisk eller karakteristisk træk hos sine medrejsende at berette om, og hun havde en egen evne til at vinde menneskers fortrolighed, til at få dem til at åbne for hjertets lønkammer, en evne, hvorved hun blev i stand til i rigt mål at yde trøst og støtte til mange.
--------- men hun holdt ikke af at give sine følelser luft, og for alt der smagte af sentimentalitet var hun meget bange. Naturlig i sine yngre år kunne hun derfor nu og da i visse tilfælde frembryde indtryk af en kølighed, som hun i virkeligheden slet ikke var i besiddelse af. Sine meninger var hun aldrig bange for at udtale, og hun kunne blive ivrig under en diskussion, kunne også nok nu og da med en vis stædighed holde på et engang indtaget standpunkt, det kjeldsenske blod rullede jo da ikke for ingenting i hendes årer. Også i den henseende, at hun var i besiddelse af en varm fædrelands kærlighed og i det hele samfundsinteresseret i ikke ringe grad.
De sidste år tante Thea levede var til en vis grad trangt, navnlig gik sønne Einars død hende nær til hjertet og selv ramtes hun af en lang og hård sygdom. Men jeg har den tro, at havde hun selv kunnet vælge, ville hun dog ikke have ønsket et liv forkortet med en dag, thi med hele sin temperamentsrige personlighed og sin lyse natur elskede hun livet og menneskene. 
Kjeldsen, Anna Dorthea (I160)
 
155 Gas- og Vandmester i Chicago, USA Sanderhoff, Georg (I9802)
 
156 Gift med en maler Johannes Andersen, i USA. Holst, Laura Marie (I8950)
 
157 gift og havde 3 børn. Fra hjemmesiden www.schroeder.dk Black-Petersen, Mogens (I12636)
 
158 Gift og havde 5 børn. fra hjemmesiden www.schroeder.dk Petersen, Aase (I12635)
 
159 Godsforvalter og Skovrider på Gyllebo 1869 - 1872, Godsinspektør og Skovrider på Jægerspris 1885 - 1894, adm. direktør for Det danske Hedeselskab, Århus 1895 - 1901. Borch, Peter Gottlieb Koch (I1418)
 
160 Godsforvalter på Christinehof, Sverige Andersen, Jakob (I8967)
 
161 Gravsten er på Sønder kirkegård i Thisted. Andersen, Berthel (I10630)
 
162 Gravsten findes på Frederikssunds kirkegård. Lange, Peter Holten (I10607)
 
163 Gravsten kan ses på dk-gravsten.dk Callisen, Rigmor Hjorth (I3588)
 
164 Gravsten kan ses på nettet. Christensen, Ester Ragnhild (I9694)
 
165 Gravsten kan ses på www.dk-gravsten.dk la Cour Siegumfeldt, Peter Christian Georg (I4396)
 
166 Gravsten på Eltang kirkegård Ladegaard, Niels Hansen (I11776)
 
167 Gravsten på Eltang kirkegård. Lund, Johanne Marie Jensen (I11780)
 
168 Gravsten på Eltang kirkegård. Damielsen, Jacob Schmidt (I11783)
 
169 Gravsten på Flejsborg kirkegård. Lemvig, Poul Tistram (I7483)
 
170 Gravsten på Flejsborg kirkegård. Rasmussen, Marie Frederikke (I7577)
 
171 Gravsten på Flejsborg kirkegård. Lemvig, Søren Kristian (I7480)
 
172 Gravsten på Flejsborg kirkegård. Christensen, Anne (I7591)
 
173 Gravsten på Frederikssunds kirkegård. Ross, Frederikke Magdalene (I10593)
 
174 Gravsten på nettet Nielsen, Hans Beck (I1563)
 
175 Gravsten på nettet - www.dk-garvsten.dk  Hviid, Jens (I391)
 
176 Gravsten på Nettet. Mikkelsen, Niels Kjeld (I6392)
 
177 Gravsten på Nettet. Harder, Marie Henriette Adolphine (I759)
 
178 Gravsten på nettet. Faurschou, Martha Sophie (I1168)
 
179 Gravsten på nettet. Juul, Carl Emil (I1505)
 
180 Gravsten på Sebber kirkegård. Vognsen, Niels Christian (I7597)
 
181 Gravsten på Ulstrup kirkegård, Ålborg amt Lemvigh, Henry (I7505)
 
182 Gravsten på Ulstrup kirkegård, Ålborg amt Larsen, Karen Marie (I7549)
 
183 Gravsten på Ulstrup kirkegård, Ålborg amt Lemvigh, Anker (I7504)
 
184 Gravsten på Ulstrup kirkegård, Ålborg amt Sørensen, Anna Margrethe (I7526)
 
185 Gudrun blev student 1915, cand.phil. 1916, på sagførerkontor 1917. Ansat ved Københavns skattedirektorat 1918. Fuldmægtig 1955. Afsked 1964. Michelsen, Gudrun (I1897)
 
186 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Jensen, Michael (I13063)
 
187 Gunnar udvandrede til USA i 1924. han slog sig ned i Californien, hvor han fik arbejde på et hospital - blev senere inspektør.
var bl.a. formand i "Dansk broder samfund i Amerika". 
Ladefoged, Gunnar Andersen (I10491)
 
188 Gårdejer i Linde sogn, Randers amt Brask, Jens Iversen (I11635)
 
189 Gårdejer i Stevnstrup, Grensten sogn. Jensen, Mikkel (I240)
 
190 Gårdejer i Stevnstrup. Jensen, Niels Mikkelsen (I376)
 
191 Gården hed også "Auser bei mir" Faurschou, Rasmus Lanng (I1348)
 
192 Gårdmand i Dyrby. Ved FT 1860 er han i Vester Tørslev. Olsen, Niels Nielsen (I715)
 
193 Han aflagde prøve for Biskoppen i Århus 1609.
1620 var han kapellan hos sognepræsten til Hundslund, Rasmus Johansen, hvis efterfølger Frederik sikkert er blevet. 
de Fine, Frederik Arnoldi (I3870)
 
194 Han arbejdede som guldsmed i Sakskøbing Lund, Johan Peter (I11055)
 
195 Han begik selvmord ved at hænge sig. Clausen, Morten (I9322)
 
196 Han begyndte som landvæsenselev, blev derefter kranfører ved bygningen af den Gamle Lillebæltsbro. En tid var han ansat som repræsentant hos børstefabrikken "Dan" i Nørre Bjert, ved Kolding. Senere havde han cigarforretning i København og han har været kørerlærer i Kolding, inden han blev vognmand med exportkørsel.
Efter at have boet flere steder i Kolding, blev der bygget et nyt hus i Sonebjerg, ikke ret langt fra hans fødegård. her havde Georg en lille minkfarm.
 
Olsen, Georg Lindelof (I11892)
 
197 Han blev adopteret af Carl Søren Jensen Steen,(1887 - 1968) og hustru Indiane Kristine Christensen,(1879 - 1951). Steen, Knud Erik (Fischer) (I11304)
 
198 Han blev dræbt ved en trafikulykke Nielsen, Niels (I12261)
 
199 Han blev fundet på Ødum strand Olesen, Jens Odder (I56)
 
200 Han blev gift med Else Marie Pedersen Fink, f. 7/11 - 1881. Og de får mindst 2 børn. Pedersen Borggaard, Otto (I630)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 ... 12» Næste»