Our Family
Genealogy Pages

Forside  |  Nyheder  |  Billeder  |  Fortællinger  |  Gravsten  |  Rapporter  |  Efternavne
Søg
Fornavn:


Efternavn:



Notater


Træ:  

Match 251 til 300 fra 603

      «Forrige «1 ... 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 13» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
251 Han rejser til New York City, USA i 1906, stilling = Kommis. Secher, Hans Peter Vilhelm (I1475)
 
252 Han rejste til Phiadelfia, USA 1916, med familien, på et 1. årrig studieophold, men de kom aldrig tilbage til Trondheim som fastboende. 1930 er han Professor ved New York University College of Dentistry. Fik 1951 tildelt St. Olavs orden. Brønner, Finn Johannes (I10295)
 
253 Han rejste til udlandet ca. 1693. de Fine, Hieronymus (I3938)
 
254 Han tog efternavn efter sin fødegård og gjorde i 1666 sin borgerlige Ed i Ribe. Nyegaard, Niels Pedersen (I7127)
 
255 Han tog sit liv ved drukning. Mortensen, Jens Odder (I100)
 
256 Han tog til USA i 1913. Ejer af en farm i West Liberty, Iowa, USA Poulsen, Dines Alexander (I1844)
 
257 Han udvandre til Omaha, USA 1907, som murer Secher, Johannes Folsach (I1469)
 
258 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Mortensen, Christen Bak (I558)
 
259 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Mortensen, Andreas (I559)
 
260 Han udvandrede til Australien i 1875.
Han var gift og havde mindst 1 barn. 
Hobolth, Anton (I12646)
 
261 Han udvandrede til USA i 1883, og er hjemme igen ved FT i 1901 med kone og 4 børn. Alle børnene er født i Amerika. Berthelsen Skov, Søren (I11755)
 
262 Han udvandrede til USA, var gift men havde ingen børn. Hviid, Aage Frederik Faurschou (I953)
 
263 Han var 1908 Landpostbud. Olsen, Hans Christian (I13427)
 
264 Han var bager i Kappel. Suchsdorff, Ude Collin (I11054)
 
265 Han var brændevinshandler i Kristiansund, og har købte Knoblockgården 1850. Huun, Wilhelm (I6013)
 
266 Han var døvstum og blind da han blev født. Andersen, Jørgen Bertel (I10651)
 
267 Han var ejer af Krannestrup i Mejlby sogn og boede der fra 1862 til 1874, købte også Læsagergård i Grensted sogn, Viborg amt. 1906 sælges gården af sønnen Valdemar der havde overtaget den efter faderen.
 
Hviid, Andreas Michael (I178)
 
268 Han var ejer af stamgården men havde ingen kontakt med resten af Kjeldsen slægten. Nielsen, Kjeld (I61)
 
269 Han var Fiskerikommissionær i Altona 1895 - 1912, i Hamborg 1912 - 1914. Fabricius, Christian (I10049)
 
270 Han var forpagter af Hovedgården Aalstrup under Christianssæde - flyttede 1894 til Guldborg på Lolland. Bagger, David Birch (I6820)
 
271 Han var forvalter på Saltsø v. Karrebæksminde 1761 - 1767, senere forpagter af Fodbygård, der brændte. Derefter flyttede familien til Korsør hvor han blev Postforvalter. Bagger, Marcus Maucussen (I6828)
 
272 Han var forvalter på Thustrup, hos sin onkel Hjorth.
Efter at han var blevet stukket af en bi i hovedet, fik han blodforgiftning og døde. 
Kjerulf, Kristen Bjerum (I193)
 
273 Han var først præst på det Ostindiske skiv "Charlotte Amalie" og senere sognepræst i Resen og Humlum. han var blevet gift med Guvernørens datter i Ostindien, men hun døde på vejen hjem. Nyegaard, Peder Nielsen (I7129)
 
274 Han var jurist. Købte og solgte flere ejendomme. 1826 forpagtede han Christianslund ved Randers som han købte i 1831. Ostenfeld, Lars (I138)
 
275 Han var klokker i Hammer ved Bergen. Hans klokkebolig og indbo brændte i feb. 1752. de Fine, Ludvig (I13492)
 
276 Han var Kreditforeningsdirektør og Etatsråd. Møller, Efraum Magdalus (I13045)
 
277 Han var Kræmer - Ugift Faurschou, Frederik (I1536)
 
278 Han var landmand i Harkjær, Hundborg sogn Nielsen, Kristen Stensgaard (I377)
 
279 Han var mekaniker, Holst, Knud Gaarn (I10359)
 
280 Han var måske bager, siden sømmen fik navnet Bagger som efternavn. Han købte, 1741, en gård på 11 fag i Møllegade, Næstved, der blev solgt i 1773, og fra 1768 til 1769 boede han hos sønnen på Fodbygård v. Næstved, og betalte fro opholdet, da Fodbygård brændte fulgte han med sønnen til Korsør. Marcussen, Marcus (I11513)
 
281 Han var Optiker. Bastholm, Nicolaj Abrahan Christensen (I12977)
 
282 Han var Overlæge Kolding 1946, da søn nr. 2 bliver født. Nielsen, Niels Aage (I2732)
 
283 Han var på fiskeri på Jyske Rev ,sammen med Osvald Madsen og Peder Larsen, da de blev overrasket af en voldsom storm, og "Freden" gik ned med hele besætningen. ( De blev derude) Knæp, Johan Markus Johannes Jacobsen (I9130)
 
284 Han var på handelskontoret i Mariager indtil sommeren 1822, da han p.g.a. sygdom km hjem til Mølgård hvor han døde. Kieldsen, Christen (I85)
 
285 Han var på Herredskontor i Randers 1853 - 55, - lærte landbrug og var forvalter hjemme, - fra feb. 1860 og til nov. 1863 forvalter på Trinderup, - 1867 - 68 opbyggede han den i 1787 nedlagte gård Nørreris som var under Lynderupgård, ved køb af nabojord, " nu " på 16 Td. hartkorn, - byggede en villa syd for Nørreris ind i haven, Villa Tajot .
Nørreris


Nørreris blev bygget 1867 – 68, væsentlig på og med jordtilliggende fra Lynderupgård, ca. 10 Td. Hartkorn, og tilkøbt jord ca. 6 Td. Hartkorn.
Grundlæggeren Peder Kieldsen, kom, som de fleste godsejersønner dengang, på Herredskontor; var således i Randers fra 1853 – 55, derefter var han hjemme på Lynderupgård, indtil han i 1860 blev forvalter på Tinderup i 3 år, derefter atter forvalter på Lynderupgård til 1867.
Fader var en energisk, retlinet, logisk og god mand, som børn havde vi meget respekt for ham, uden at jeg mindes, han nogensinde har slået os. Vi så ikke meget til ham, han opholdt sig mest på kontoret, hvor han læste, regnede og forvaltede salget af Lynderupgårds Gods, fader var ikke landmand, han var kontormand, og når han har sat det minde efter sig, som han har, i gården Nørreris, så var det hans energi, at hvad han begyndte på, det fuldendte han.
Han solgte størsteparten af godset, og af alle de mange ejendomshandler han gjorde, var der aldrig processer eller vrøvl med nogen, ligeså som han, lige til sin høje alder glædede sig over, at så at sige ingen ag godsets købere fik købt så dyrt, at de måtte gå fra ejendommen.
Han var logisk og i besiddelse af ret udviklede evner og kundskaber i juraen, han var søgt af venner og slægt og egnens bønder, når det gjaldt råd og dåd i handel og pengetransaktioner, han forvaltede således formuen på Mølgård i nogle år, til stor fordel for arvingerne; han var Lavværge og formuebestyrer i 22 år for Enkefru Skow, Ørredgaard, senere Viborg.
Trods alt dette uden for sit virkefelt, skabte han en ejendom, en gård og et hjem, af den lyseste og lykkeligste art for os børn; men hertil havde han også en god og trofast støtte i vor elskede Moder Charlotte.
Var han ikke født landmand, så var hun, hun var interesseret for, hvad der foregik i mark og i stald, i en lang årrække tilkørte hun f. eks. Alle plagene; når hun fik dem for til hendes dejlige ridehoppe ”Frigga” og hendes øvede og bløde hånd fik fat i tømmen, så gik det; der fortælles, at engang var fader og hun med en af os børn, medens vi var små, kørende til Lerkenfeldt, ved hjemkørslen var fader kusk, hestene var meget urolige for døren, så sagde moder: ”Tag du drengen, Kieldsen, og lad mig få tømmen”.
Når minderne går tilbage til barndomshjemmet, da drejer de sig nærmest om moder, hun var noget af det hyggeligste, man kan tænke sig i et hjem, hun spillede og sang dejligt, og var gjennemmusikalsk – komponerede flere smukke melodier, bl.a. melodi til Ibsens digt ”Terje Vigen”, hun var blid og god og elsket af sine omgivelser; i vort barndomshjem har vi aldrig hørt slibrig tale eller ekvivokke historier.
Moder var ved siden af sin livlighed en alvorlig kvinde, og hun søgte på en god og forstandig måde at give os børn indblik i livets alvorlige forhold.

Tiden gik, gården voksede og den dejlige have, som de selv havde plantet hvert træ i, var blevet deres kæreste sted. 1889 blev det første mærkeår for dem, min søster blev gift med M. Kjeldsen, Restrup, og det pinte moder at skulle give afkald på hende. De var alt den gang, og vedblev indtil moders død at være som to veninder; de af slægten, der var kendt her, vil mindes moders og Ma’s sangduetter; også fader var meget musikalsk og spillede både violin og fløjte. Som surrogat for min søster blev jeg taget hjem som forvalter, få er vel nok de, der fik så hurtig myndighed som jeg i alt vedrørende mark og stald, men fader var træt af landlivet, og skubbede fra sig alt, hvad han på nogen måde kunne.
1896 blev det andet mærkeår; da overtog jeg Nørreris og blev gift med Amalie.
Fader og moder var den gang ikke enige, hun ville bo i Ålestrup eller Viborg, hun kunne ikke tænke sig at rejse fra sit barndomshjem, Lynderupgård, og broder Jens og Karen, der var et sammenhold og et forhold så godt og smukt imellem de fire, jeg mindes ikke nogensinde at have hørt en misstemning endsige skænderi. Faders energi sejrede, han byggede ”Villa Tajot”, 6 Al. Syd for Nørreris ind i haven.
Mange læsere vil nok snuble over ”Tajot”, det skal være ”Tante Charlotte”, men Skovrider Morvilles børn kunne den gang ikke komme længere end til ”Tajot”.
Tiden faldt jo nok af og til moder for lang, hun var for ung til at trække sig tilbage, derimod mærkede man aldrig, at tiden faldt fader lang, trods det store kors, der var lagt på ham, hans tunghørighed; han kunne være livlig, ofte ret vittig og kåd, især når han var imellem sine egne, han havde en glimrende hukommelse, såvel for læst som oplevet.
Forunderligt nok skulle ingen af vore forældre dø i deres hjem, moder døde på Restrup, 28 august 1913 og fader på Viborg sygehus 3 februar 1914; i år 25 februar kunne de holdt Guldbryllup.

Nørreris pr. Skals 17/2 1918 Johs. Kieldsen.


Nogle noteringer om mig selv.(P. Kieldsen)

Da jeg den 3. februar 1860 kom til Tinderup som avles- og godsforvalter hos enkefru Wandborg, født Stenild, begyndte min virksomhed som bestyrer af temmelig betydelige formuer, en virksomhed som indtil dato, 25. november 1892 uafbrudt er fortsat, uden at jeg nogensinde har søgt den.
Da min onkel, Mikkel Kieldsen havde afhændet Ørndrup til Thomas Weinschenck i 1871, blev jeg anmodet om at anbringe de penge, han fik til overs, på bedste måde, hvilken anmodning blev stillet til mig af hans broder Niels Kieldsen på Mølgaard og hans fætter Mathias Kieldsen på Lerkenfeldt.
Onkel Mikkel var nemlig dengang næsten tungsindig, men jeg fik alligevel uindskrænket fuldmagt til at administrere hans penge ca. 50.000 kr.
Nogle år efter underskrev han (nemlig uden mit vidende) en veksel på et temmelig stort beløb for en usolid handelsmand Glargaard, hvorved han tabte henimod 1.000 kr.
Jeg foreholdt ham det urigtige deri og betydede ham, at jeg i gentagelsestilfælde ville fratræde min bestilling som hans formuebestyrer.
Ganske kort tid efter underskrev han på ny en veksel, og jeg frasagde mig da mit hverv, men anmodede samtidig min broder Jens Kieldsen om at varetage min bestilling, hvilket han gjorde og indtil dato har gjort, uden onkel Mikkel har senere, mig bekendt, underskrevet veksler.
Ved min ældste broder Mikkel Kieldsens død, hjalp jeg hans enke Laura, født Wandborg, med at bestyrer de hende tilhørende pengemidler, dog var hun i grunden selv den ledende.
Da hun rejste fra Lynderupgaard var hun ejer af 125.000 kr., hvoraf hun havde fået de 25.000 kr. fra hendes hjem Trinderup, resten fra Lynderupgaard, hvorfor hun gav tinglyst afkald på arv efter hendes mands fader.
På samme tid i december 1871 overtog jeg bestyrelsen af min moders ejendom, såvel jordgods som kapitaler, hvilken administration jeg har forestået uafbrudt.
Forinden Niels Kieldsen, min onkel på Mølgaard, døde den 16. juni 1878, spurgte han mig om jeg ville være hans hustru behjælpelig med bestyrelsen af hendes formue, når han døde.
Jeg lovede han det, uagtet jeg straks indså, at dette kunne føre til misnøje blandt hans dengang levende 6 børn.
Han havde dog ikke talt til min tante om denne samtale, og altså upåvirket af den, kom der bud fra min tante, om jeg ville hjælpe hende med ordningen, da min onkel var gået bort.
Jeg tog til Mølgaard og ved en foreløbig opgørelse viste det sig, at min onkel havde efterladt sig 400.000 kr. i jordejendom og kapitaler.
Da min tantes ældste søn, Christian L. Kieldsen på den tid var 28 år gammel, syntes jeg han var nærmest berettiget til at være min tantes formuebestyrer, hvorfor han blev det.
Heldig som sådan var han dog ikke, thi da jeg efter flere gange forgæves at have opfordret ham til at fremkomme med en statusopgørelse. Endelig ca. 1½ år efter hans faders død, bestemt fordrede en sådan, viste det sig, at min onkels efterladte formue var gået ned til 210.000 kr., hvortil dog skal bemærkes, at hans søskende havde fået ikke så få penge. Hvor mange kan jeg nu ikke erindre, men en stor del var gået i skuddermudder.
I den forløbne tid siden Niels Kieldsens død havde jeg været min tantes rådgiver, og da jeg så den store tilbagegang, foreslog jeg hende, at jeg skulle overtage bestyrelsen af hendes pengesager. Med tårer tog hun imod mit tilbud, også hendes søn Christian L. Kieldsen var velfornøjet dermed.
For forsigtigheds skyld tog jeg en fortegnelse over de værdier, jeg modtog, og lod denne attestere af de to vederhæftige mænd, hvoraf den ene var cand. Jur. A. Kieldsen til Valsted. På samme tid fik jeg uindskrænket fuldmagt til at bestyre min tantes pengesager. Men flere af hendes børn så med uvilje på denne forandring og på mine dispositioner, navnlig på, at jeg anbragte en del af pengene i russiske papirer.
Så døde min tante den 26. november 1881 og dagen efter hendes jordfæstelse var arvingerne samlede med undtagelse af Gustav Brandt, som var syg, for at modtage værdierne af mig.
Jeg fremlagde den attesterede fortegnelse over de modtagne 210.000 kr., hvoraf min tante i hendes levetid havde fået indtægter, og jeg kunne afleverer til arvingerne 221.000 kr., - altså en formueforøgelse af 11.000 kr.
Uviljen imod mig vendte sig nu til det modsatte og tilliden til mig voksede i den grad, at de bad mig forestå delingen af arven, hvilket jeg også gjorde med assistance af min broder og Alfred Kieldsen.
Ikke alene forærede arvingerne mig den afdødes sølvplatemenage, men noget senere Kaffekande, flødekande, sukkerskål og bakke, alt i masivt sølv.
For bestyrelsen modtog jeg af min tante imedens hun levede et årligt honorar af 300 kr., hvoraf jeg overlod P. Hansen, hendes svigersøn, 100 kr. årligt, fordi han bestyrede kirkerne.
I sommeren 1889 fik jeg anmodning fra M. Skow til Ørredgaard, om jeg ville påtage mig hvervet som fast lavværge for hans hustru, når han var død, hvilket han ventede snart ville ske.
Jeg værgede mig ved at modtage hvervet, men da hans hustru (bad) mig om at føje hendes syge mand og sige ja, jeg kunne så frasige mig bestillingen, når han var død, sagde hun, - indgik jeg på hans forlangende.
Men da M. Skow var ød den 29 marts 1890 og jeg mindede hans enke om vor aftale, fortalte hun mig, at hun stod hjælpeløs, dersom jeg trak mig tilbage, og da jeg nok kunne indse det lidet passende i at bryde et løfte til den døde, - så blev jeg hendes faste af rette udmeldte lavværge.
M. Skow efterlod sig 268.000 kr. foruden Ørredgaard af værdi 45.000 kr.
Det varede ikke længe, inden jeg kom efter, at enkefru H. Skow tillige brugte mig som hendes formuebestyrer, altså langt ud over min retslige beskikkelse, - derfor får jeg et årligt honorar af 300 kr.
Enkefru Skow stiller også den indirekte fordring, at jeg skal tilkendegive min mening om hendes børns opdragelse og dertil hørende forhold, hvilket tit er vanskeligt nok for mig.
Endelig er jeg blevet anmodet om at administrere en meget stor formue, når visse eventualiteter indtræffer, men her er ikke stedet til at nævne navne, da jeg antager, at han – manden med den store formue, vel syntes bedst om fortielse.
Det er klart at administrationen af alle disse forskellige formuer tager tid, endogså meget tid, som burde have været anvendt på min virksomhed som landmand. Derfor har denne heller ikke givet det resultat, som den burde og vel også ville have gjort, om hele min kraft var anvendt dertil.
Der er ikke én eneste af min store slægt, som har været betroet at skalte og valte med så store formuer, - som jeg.
Alle I, som betroede mig eders midler, bringer jeg min tak for den tillid I viste mig. Jeg er mig bevidst, at jeg ikke gjorde eders tillid til skamme, - allenfals til denne dag; - om jeg kan sige det samme, når år er gået, - ved jeg ikke, men jeg håber det.

( overstående er skrevet af Peder Kieldsen til ”Nørreris” den 25 november 1892 i hans slægtsbog) K.J.Bechfeldt.  
Kieldsen, Peder (I171)
 
286 Han var slagter i Bergen. de Fine, Lars Blix (I13503)
 
287 Han var slagter. Jensen, Poul Nikolai (I9259)
 
288 Han var sogne præst til Lyderslev sogn, Præstø amt. la Cour Siegumfeldt, Peter Christian Georg (I4396)
 
289 Han var sognepræst i Sennels i Thy 1871 - 1881, til Adslev 1881 - 1888, og Næstelsø 1888. Hans grav sten kan ses på nettet. Borch, Ulrik Sophus (I1402)
 
290 Han var student, cand. phil., premierløjtnant ved Ingeniørerne 1927, Kaptajnløjtnant 1936, Kaptajn 1938 - 52. Fra 1940 - 52 Chef i Kolding, med bopæl på Staldgården ved Koldinghus. Ansat ved Kolding Stads - og Havneingeniør 1953. Matthiesen, Mogens Holger Adelby (I2998)
 
291 Han var sølvsmed. Bisgaard, Volmer Palle (I12713)
 
292 Han var ugift. Hansen, Thorvald Julius (I1209)
 
293 Handelsgartner i Østervang, Randers Faurschou, Jens Lassen (I1337)
 
294 Handelsuddannet. I 1909 havde han stilling i et firma i Neubrandenburg i Tyskland. Ca. 1913 rejste han til England , hvor han blev ansat i et firma der handlede med silkevarer fra Østen. Han blev gift med direktørens datter, Lillian Sanders. Da englænderne ikke kunne udtale navnet Klingenberg, forvandlede han det til Kingsburry. Firmaet gik fallit under 1. Verdenskrig. Han fik en datter Rita Nora Kingsburry. Kingsberry, Georg (I12434)
 
295 Hans Chr. var først ejer af Thorsø ved Grenå, derefter forpagter af faderens præstegård i Karlby fra 1869 - 1879. Derefter gårdejer i Trustrup v. Grenå Buhl, Hans Christian (I930)
 
296 Hans er gårdmand (selvejerbonde)på Kjeldbygård, der ved udflytningen skifter navn til Maglekildegård og kommer til at ligge på Keldby Nørremark. Nøhr, Hans Rasmussen (I11687)
 
297 Hans overtager sit fødehjem. Pedersen, Hans (I692)
 
298 Hans tvilling søster var dødfødt. Brieghel, Fritz Julius Theodor (I10997)
 
299 Har tager sin mor efternavn Olivariue, Anne de Fine (I2909)
 
300 Havde sammen med sin mand en tæppeforretning på Amager. Ladefoged, Mariane Andersen (I10496)
 

      «Forrige «1 ... 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 13» Næste»