Our Family
Genealogy Pages

Forside  |  Nyheder  |  Billeder  |  Historier  |  Gravsten  |  Rapporter  |  Efternavne
Søg
Fornavn:


Efternavn:



Anna Dorthea Kjeldsen

Anna Dorthea Kjeldsen

Kvinde 1837 -

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Anna Dorthea Kjeldsen 
    Født 21 sep. 1837  Lerkenfeldt, Vesterbølle sogn, Viborg amt Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Kvinde 
    Person-ID I160  Kjeldsen med indgifte
    Sidst ændret 28 maj 2017 

    Far Mathias Kjeldsen,   f. 30 okt 1802, Lerkenfeldt, Vesterbølle sogn, Viborg amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 5 jun. 1880, Lerkenfeldt, Vesterbølle sogn, Viborg amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 78 år) 
    Mor Mette Faurschou,   f. 20 mar. 1810,, Århus Domsogn, Århus amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 11 apr. 1896, Lerkenfeldt, Vesterbølle sogn, Viborg amt Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Gift 24 sep. 1831  Århus Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F29  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie Markus Philip Vilhelm de Fine Licht,   f. 14 apr. 1821, Erkenförde Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 13 maj 1885, København Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 63 år) 
    Gift 27 maj 1858  Vesterbølle kirke, Viborg amt Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
    +1. Mathias Kjeldsen de Fine Licht,   f. 16 sep. 1859, Lerkenfeldt, Vesterbølle sogn, Viborg amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 23 feb. 1917, Hals Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 57 år)
     2. Anna Sofie Margrethe de Fine Licht,   f. 18 sep. 1860, Budolfi sogn, Ålborg Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 18 okt 1931, København Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 70 år)
    +3. Henrik Vilhelm Christian de Fine Licht,   f. 26 jun. 1862, Ålborg Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 20 mar. 1929, Vejle Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 66 år)
     4. Anne Mathilde Julie de Fine Licht,   f. 6 nov. 1865,   d. 25 maj 1952, Vemmetofte Kloster, Vemmetofte sogn Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 86 år)
     5. Vilhelm de Fine Licht
    +6. Åge Holger de Fine Licht,   f. 15 aug. 1872, Nyborg Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 23 dec. 1939, "Rudershøj", Holte Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 67 år)
     7. Hakon Hjalmar de Fine Licht,   f. 30 jan. 1874, Nyborg Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 7 mar. 1968  (Alder 94 år)
    +8. Ejnar de Fine Licht,   f. 6 jun. 1875, Nyborg Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 11 aug. 1912, Colombo, Vestindien Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 37 år)
    Sidst ændret 28 maj 2017 
    Familie-ID F192  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Billeder


  • Notater 
    • Følgende er skrevet af Azur Levin, i bladet ”Slægten”, nr. 11, i 1918.
      " Bosat i Aalborg indtil 1867, i Nyborg indtil 1880, i Odense indtil 1882 og derefter i København, hvor hendes mand døde 1885 og hun selv i 1916 - der er de ydre knappe rammer om et indholdsrigt og betydningsfuldt liv.
      Et minde står for mig fra mine yngste barneår. Det er efter jul, et stykke ind i januar. Familien Licht skal efter endt juleferie rejse fra Lerkenfeldt hjem til Nyborg. Rejseuroen og opbruddet præger alt og alle, kufferter og kasser bringes ned i bagagevognen, og rejsetøjet bunker sig i bjerge inde i dagligstuen foran kakkelovnen. Nu kommer den lukkede vogn raslende ned over vindebroen. Der er fire for, sneen ligger højt og to heste kan ikke trække den tunge vogn, de fire miles sejse veje kan endda drive skumsveden frem på de fire. Så ruller vognene ud af gården under viften og vinken, de hårdføreste trodser kulden og vinker det sidste farvel henne ved salsfløjen ved borggraven til vognene, der kommer frem på broen over åen og de aller hårdføreste venter, til den sidste bugtning af vejen opsluger vognene for sidste gang. - Scenen gentager sig år efter år, sommer og vinter, uden hensyn til vejr og vind og uden hensyn til den lange trættende rejse med den efterhånden voksende børneflok, ja stundom med et få måneder gammelt barn på armen. Det er den frejdige, uforknytte tante Theas, der på trods af alle besværlighederne trofast besøger sit gamle hjem.
      Et andet minde: Det er aften i julen på Lerkenfeldt, søskende, svogre og svigerinder er samlet i dagligstuen, samtalen føres i smågrupper, et emne gribes, fænger og tager alles opmærksomhed, det kan være den sidste bog, den sidste mode eller det sidste teaterstykke, det kan også være et socialt politisk spørgsmål. Diskussionen bliver ivrig og almindelig, meningerne brydes og deler sig, men efterhånden er der en, der er kommet til at stå alene mod flere andre. Det er tante Thea. Hun fornægter sin mening veltalende og med glødende iver, bliver måske drevet lidt længere ud, end hun egentlig ønskede, men hun viger ikke, og det gør øjensynlig ikke mindste indtryk på hende, selv om hun kommer til at stå alene.
      Et trede minde: Man beslutter en søndag aften at besøge tante Thea i hendes hjem i København, kommer derud, ringer på og finder, da man kommer ind i entreen denne propfuld af øjensynlig fremmed overtøj. Forskrækket spørger man, om der er selskab, Nej, aldeles ikke, der er alt sammen gæster, der er kommet af sig selv. Men selskab er der jo altså dog alligevel, kun ikke indbudt, og den varmegrad, hvormed man modtages af tante Thea, er den samme hjertelige, når man er den sidst ankomne, som når man er den første.
      Endnu et minde, denne gang fra de sidste trange sygdomsår: Man kommer op for at se til tante Thea. Hun har nylig været meget syg og lidende, men er lidt bedre i øjeblikket og er øjensynlig glad og oplivet over besøget. Om sygdommen taler hun kun lidt og da med en egen vemodig, halv spøgende grundtone, men desto mere taler og spørger hun om andre, tager del i deres glæder og sorger, knytter tråden til samtalen ved forrige besøg, den hun husker med sin udmærkede og ganske usvækkede hukommelse, er ganske den gamle tanta Thea med sin varme deltagelse for andre og sin store interesse for dagens og tidens spørgsmål.
      Disse små strejflys kan måske bidrage til, at billedet af tante Thea kommer til at stå klart i erindringen for dem, der kendte hende, men for dem, der ikke kendte hende, ville det netop kun være strejflys, der yderst ufuldkomment belyste hendes personligheds rige mangfoldighed. Hun kan tåle at ses under alle de synsvinkler, der naturligt frembryder sig i livet, som datter, som moder, som søster og som husmoder og værtinde. Som datter i barndomshjemmet unddrager hun sig min personlige erindring, da hun blev gift adskillige år, før jeg blev født, men det gensidige forhold mellem hende og det gamle hjem i den lange årrække vidner tilstrækkeligt i så henseende. Som hustru stod hun, det ved jeg fra mange sider, trofast ved sin mands side i godt som i ondt, og det sidste år, hun levede, var jeg selv vidne til den utrættelige omhu og opfrelse, hvormed hun plejede ham under hans hårde sygdom. Den tid, der derefter kom, var trang nok på mange måder, selv en højere embedsmands enkepension strækker jo ikke langt, når børneflokken er stor. Men hvis man tror, at hjemmet frembrød et billed af forsagthed eller modløshed af den grund, tager man fejl. Tværtimod, med uforknyt frejdighed og mod tog tante Thea ikke alene den opgave op at opdrage de endnu ikke voksne børn, men hjemmets døre stod allerede den gang altid åbne for slægt og venner. Hun kunne selv med humør og selvironi spøge over den tomme kasse, altid fandt hun dog udvej til at udøve sin gæstfrihed på en måde at den, der besøgte hende, følte, at han var velkommen. Og samtidig forstod hun den kunst at berede sine børn et virkeligt hjem, der med usynlige tråde holdt dem så fast, at de ikke følte trang til at søge adspredelserne udenfor hjemmets vægge. Efterhånden som kårene bedredes, blev hendes hjem i større stil et samlingssted for slægten, med ægte jysk gæstfrihed og levende slægtsfølelse fortalte hun traditionerne fra sit barndomshjem, og hendes hjem fik derved en betydning, der pegede langt ud over dets egns grænser.
      En fremtrædende egenskab hos tante Thea var hendes levende interesse for mennesker, og i forbindelse hermed stod hendes udprægede sans for situationskomik. Hun foretog sjælden en rejse eller blot en længere spotvejstur, uden at hun havde en eller anden lille oplevelse at fortælle om, et eller andet komisk eller karakteristisk træk hos sine medrejsende at berette om, og hun havde en egen evne til at vinde menneskers fortrolighed, til at få dem til at åbne for hjertets lønkammer, en evne, hvorved hun blev i stand til i rigt mål at yde trøst og støtte til mange.
      --------- men hun holdt ikke af at give sine følelser luft, og for alt der smagte af sentimentalitet var hun meget bange. Naturlig i sine yngre år kunne hun derfor nu og da i visse tilfælde frembryde indtryk af en kølighed, som hun i virkeligheden slet ikke var i besiddelse af. Sine meninger var hun aldrig bange for at udtale, og hun kunne blive ivrig under en diskussion, kunne også nok nu og da med en vis stædighed holde på et engang indtaget standpunkt, det kjeldsenske blod rullede jo da ikke for ingenting i hendes årer. Også i den henseende, at hun var i besiddelse af en varm fædrelands kærlighed og i det hele samfundsinteresseret i ikke ringe grad.
      De sidste år tante Thea levede var til en vis grad trangt, navnlig gik sønne Einars død hende nær til hjertet og selv ramtes hun af en lang og hård sygdom. Men jeg har den tro, at havde hun selv kunnet vælge, ville hun dog ikke have ønsket et liv forkortet med en dag, thi med hele sin temperamentsrige personlighed og sin lyse natur elskede hun livet og menneskene.