Notater

Match 151 til 200 fra 771

#	Notater	Knyttet til
151	efter Kirsten Olufsdatters første mand er der et skifte - Frijsenvold Gods, Ørum sogn, Galten Herred Randers amt. Nr. 15, 74, den 19 juni 1705, Gundestrupgård, til stede var: Søren Jensen, død Kirsten Olufsdatter, Enke Jens Sørensen, 2 år Anne Sørensdatter, født efter faderens død enkens fæstemand Jens Kildsen og Farbroder Peder Jensen, Handest	Olufsdatter, Kirsten (I2)
152	Efter moderens tidlige død, førte hun et stykke til hus for sine yngre søskende. Derefter underviste hun som pigeskolelærer, indtil hun i København blev uddannet som barneplejerske. Derefter arbejdede hun som syge- og barneplejerske i Kolding til hun blev pensioneret. Frederikke var liglig og meget afholdt af sine patienter.	Lindelof, Frederikke Christine (I12318)
153	Efter notater som Bente Aaris er i besiddelse af bliver hun ved faderens død i 1789 sat i pleje hos Sognepræst Frederich Lütken Thanch i Skælskør og bor hos ham indtil hun bliver gift i 1795.	Aaris, Ane Kirstine (I14144)
154	Efter sin mands død drev hun Bakkegården videre sammen med en bestyrer til 1918, da hun solgte den til sin søstersøn Axel Nielsen. hun var en meget dygtig og energisk kvinde, der under hendes mands vaklende helbred udførte et stort og værdifuldt arbejde i den ret store virksomhed. tog stadig sin del af malkningen, selvom den foregik langt ude i marken og selv om den i de lange dage begyndte før solen stod op. Var staldkarlen ikke morgenduelig fodrede hus hestene. da hun som ældre sad på sin mindre gård, slog hun sig på osteproduktionen og hendes Knaposte var efterspurte af forhandlerne og private. På sine gamle dage på Vibehus i Hjortshøj syslede hun med fine håndarbejder. Hendes kniplinger opbevares som klenodier. I 1920 samlede og udgav hun den ældste del af stamtavlen for Familien Hastrup.	Hastrup, Ane Louise Marie (I1124)
155	Efter vielsen købte han Jeppe Nielsens gård i Uttits og senere købte han 2 huse nær gården. Birkefoged og birkeskriver 1785. Kilde: Himmerlandske Herredsfogeder, by- og birkefogeder samt -skrivere	Holm, Niels Thorsen Jensen (I14519)
156	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Nielsen, Hans Mogens (I10153)
157	Ejer af Birkeholm i Ølst sogn.	Søndergaard, Peder Severin (I196)
158	Ejer af en gård i Rodskov (Hornslet sogn) udflyttet 1870 og kaldet Carolinehøj, (solgt 1891), forpagter af Hornslet Præstegård 1890, købte 1893 Møllegården i Søften sogn som han senere delte i tre ejendomme: Lauritsdal, Bakkegården og Møllegårdsminde og efterhånden solgte, byggede derefter villa Nazareth i Hornslet.	Nielsen, Mads Lauritsen (I1428)
159	Ejer af Hindemaegaard i Skellerup 1801 - 1839. Flyttede derefter til Frederiksberg	Mourier, Charles Adolph Denys (I12568)
160	Ejer af Rådhuskiosken i Kgs. Lyngby	Borch, Frederik Sofus Faurschou (I2464)
161	Ejer af Skibbygård	Faurschou, Rasmus (I1070)
162	Ejer af Sorvad fra 1838 til 1872,i Gjesing sogn, Randers amt. Ejer af Tranekær fra 1877 til ca. 1890	Hviid, Peder (I177)
163	Ejer af Østergård i Hjortshøj sogn, Randers amt	Hastrup, Ole Faurschou (I1120)
164	Ejner blev uddannet dyrelæge, fra Landbohøjskolen i København i 1938. hans første stilling var som dyrelægeassistent i Hammel, senere kom han til Middelfart. Gråsten, Hjortkær og Ullerup. Fra 1949 og til sin død var han tilbage i Gråsten	Nielsen, Niels Ejner (I12359)
165	Elev på Skaarupgård Landbrugsskole, forvalter på Brendstrup og senere på Vester Keilstrup, kom 1870 til Østergård; (Hjortshøj sogn) som bestyrer og fik gården ved sit ægteskab med Enken, fra 1878 - 97 havde han tillige Hjortshøj Præstegård i forpagtning og købte Georgsminde af sim mor. Han drev mønsterværdig landbrug, var en tid sognefoged i Hjortshøj og fra 1900 - 06 medlem af Hjortshøj - Egaa sogneråd.	Hastrup, Ole Faurschou (I1120)
166	Elise Friedriqve von Langeland, født von Burgwedel (o. 1780- 18..), officersfrue Mémoires der Frau v. Lan. geboren v. Burg. Von ihr selbst geschrieben. I-II. Kbhvn 1813. 122; (2), 120, (2) s. - Oversættelse og referat på dansk af hendes ægteskabshistorie af: Knud Bokkenheuser: I gamle, længst-, Kbhvn 1919, s. 9-47. O. 1800-07. - Datter af preussisk officer og her medtaget på grund af skildringen af hendes ægteskab med en dansk eventyrer Rasmus Johannes Langeland. Han var hærofficer, men udgav sig for baron, senere uægte søn af landgreve Carl af Hessen, da han dukkede op og gjorde kur til hende i Berlin. De blev gift, og hun fortæller naivt-åbenhjertigt om nogle rædselsår med den upålidelige og brutale ægtemand, snart i Tyskland, snart i Danmark. Her blev han en kort tid toldkasserer på Ærø, men stak 1807 af med kassen. - Erslew.	Langeland, Rasmus Johannes (I7119)
167	Emil August Beutlich var købmand i Randers.	Petersen, Mette (I1630)
168	En sten, som indtil for få år siden syntes glemt af nutiden, og var overgroet af alger, med næsten ulæselig tekst og svært tilgængelig på grund af den omkringliggende bevoksning står på en lille høj i apotekerskoven kun omkring 100m fra Vikingecenteret. Den smukke udsigt gennem ådalen ind imod Hobro, som man dengang kun kunne se på gamle billeder af mindesmærket, er i dag genskabt, og fra stedet er der et fint overblik over vikingegården. Mindestenen for apoteker Henrik Hansen blev afsløret på hans 50 års dag som apoteker i Hobro. Indskriften lyder: Henrik Hansen Hobro Fædrelandets gode Søn De Fattiges Ven Denne Sten rejstes af hans Venner og Medborgere ved 50 Aars Borgerjubilæet 1. Januar 1917 Hans Henrik Emil Hansen havde taget farmaceutisk kandidateksamen i 1863 og efter nogle år i Fredericia, i Vejle og på Svaneapoteket i Aalborg købte han i 1866 Hobro Apotek med tilliggende jorder til overtagelse den 1. januar 1867. Han tog straks fat på ombygninger og modernisering, og få år senere lod han den nuværende apoteksbygning opføre. Han ledede apoteket med stor dygtighed og fremsynethed indtil han afhændede det i 1921. Han døde i Hobro 2. november 1925, 84 år gammel og blev fulgt til graven af "den halve by". Apotekeren var medlem af Sparekassen Hobros ledelse i mange år, og det var ham, der som ejer af Højmosegård i Onsild anlagde den 60 tdr. land store plantage, som stadig bærer navnet Apotekerens Plantage eller blot Apotekerskoven. Forholdene i Sønderjylland interesserede ham meget og han var medstifter af Den Sønderjyske Forening ligesom han var meget engageret i forsvarssagen. I Hobro var han medvirkende til bygning af realskolen i Vestergade, han var kirkeværge for Hobro Kirke og kommunal revisor i en årrække. For egne midler byggede han og hustruen en fribolig til seks familier i Vestergade, og de stiftede gennem årene flere legater til velgørende formål samtidig med at de i det stille hjalp trængende småkårsfamilier. Skrevet af Gerhard Schoop	Hansen, Hans Henrik Emil (I7287)
169	Engel Lund ( 14. juli 1900 – 15. juni 1996 ) var en dansk-islandsk sanger og var kendt som folkesanger mange steder i verden. Hun var også en kendt musiklærer i Reykjavík efter 1960. Hun var af dansk afstamning, men blev født på Island og voksede op her indtil hun var elleve. Engel Lund blev ofte omtalt som Gagga . Hendes forældre var Michael Lars Lund, apoteker i Reykjavik-apoteket , og hans kone, Emilie Marie Magdalene Hansen. Hun tog eksamen fra København i 1919 og studerede derefter sang i København, Paris og Tyskland . Fra 1933 var hun på næsten non-stop koncertturnéer, men hun slog sig ned i London under Anden Verdenskrig og arbejdede der i lang tid. Hun var kendt som folkesanger i mange dele af verden og havde for vane at afslutte hver koncert med en islandsk folkesang, og det meste af tiden blev sangen " Litlu bjarni leika se " valgt. Engel flyttede tilbage til Island, da hun stoppede med at synge offentligt i 1960. Hun var i lang tid lærer ved Musikakademiet i Reykjavík og underviste sine elever derhjemme, indtil hun var nitten. I 1960 udgav hun et album og en bog om islandske folkesange og deres forklaringer. Det kan også nævnes, at Sigurður Nordal skrev en kendt artikel om hende, som han kaldte "Den lille pige i apoteket" i forbindelse med hendes første koncertturné i Island, men artiklen stod oprindeligt i bladet Unga Ísland i 1947 og bl.a. derefter i Félagsbréf Almenna bókafélagin 1961 og i Morgunblaðin 1980 . [1] Engel Lund blev hædretRidderkors af den islandske Falkeorden blandt andet for undervisning og hans medvirken til at fremme islandske folkesange i udlandet. Fra Wikipedia.	Lund, Engel Kathrine (I11442)
170	Enke og aftægtsmand hos Anders Jensen Skou, Nørre Bjert mark.	Schou, Mads Berthelsen (I11729)
171	Enkefru Agnes Brinkmann, født Zinck, af Aalborg, der hensiidder i uskiftet Bo efter sin afdøde Ægtefæl- -I le Melchior Augustinus Saxild Brinkmann af Aalborg, fortsætter Firmaet:»I. Zinck«af Aalborg, som ansvar- -i lig og tegningsberettiget Deltager. Jens Valdemar Brinkmann af Aalborg indtræder i Firmaet som fuldt ansvarlig og tegningsberettiget Deltager. PoMtimesteren d Aalborg m. v., Aalborg, den 23. Ok-	Brinkmann, Jens Valdemar (I8391)
172	Er født Jens Hviid Christensen, men fik 1905 navneændring.	Hviid, Jens (I391)
173	Er født Pedersen, men fik navneændring 1906.	Bach, Christian (I309)
174	Er uddannet barneplejerske.	Olsen, Anna (I12241)
175	Er ved FT 1880, Haslund sogn, hos sin broder Peder Nielsen (Degn), og ved en nevøs dåb, hvor han er fadd. (1881) er han Træhandler i Randers	Nielsen, Jens Peter (I366)
176	er ved sin død 50 år gammel.	Jensen, Kjeld (I4)
177	Erik drev i en længere årrække den 93 tdr. store Tvedgård, afhændede den derpå til sønnen Christian, og flyttede til Kolding. Han var med til at stifte Kolding folkebank, og var i mange år kirkeværge.	Schou, Erik Hansen (I7669)
178	Ernst Malling var ejer af Elstedgård, Elsted sogn, senere ved politiet på Lolland.	Malling, Ernst (I1031)
179	Et barn af han blev begravet i Bergen den 21 marts 1701.	de Fine, Henrich (I3910)
180	Faldt om og var død af et hjerteslag på vej ud i marken.	Vestergaard, Niels Pedersen (I420)
181	Familien immigrere til USA i 1917	Jacobsen, Hans Christian (I4633)
182	Farmer i Australien - Forretningsfører i København. Hans hustru Anne Katrine P. havde et bar med ind i ægteskabet - Vera Topholm Jensen, f. 6/8 - 1915, Hylke sogn, Skanderborg amt.	Rützou, Lorentz Johannes Frost (I13866)
183	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Wolff - Lenshoek, Alex Oscar Hjalmer Cai (I12510)
184	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Wolff - Lenshoek, Marie Edel Margrethe (I12512)
185	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Wolff - Lenshoek, Sigrid Gerda Agnes (I12511)
186	Fik navne ændring 1904.	Demuth, Erik Frederik Larsen (I8863)
187	fik navne ændring 1977.	Kofoed, (Kofod Jensen), Hans (I10776)
188	Fischer blev student fra Østersøgades Gymnasium 1938 og mag.art. i kunsthistorie 1948 fra Københavns Universitet. Samme år blev han ansat som 2. inspektør og avancerede 1957 til 1. inspektør og 1964 til overinspektør. Han var på studieophold i Rom og Paris 1946-47 og foretog derefter årlige studierejser til forskellige lande. Erik Fischers livslange indsats har medvirket til at gøre Kobberstiksamlingen og dens forskningsaktivitet kendt i udlandet. Hans eget kunsthistoriske speciale har især været forskning i Melchior Lorck, Albrecht Dürers kobberstik og raderinger og C.W. Eckersbergs perspektiv- og proportionsstudier. Fischer var også lektor ved Københavns Universitet 1964-1990, hvor hans undervisning har haft vidtrækkende betydning for flere generationer af danske kunsthistorikere. Fra Wikipedia.dk	Fischer, Erik (I2744)
189	Fisker - handelsmand - bådfører.	Jacobsen, Anders (I10627)
190	Fisker i Skagen	Jensen, Anders (I10640)
191	Fisker i Skagen.	Gotfredsen, Hans Otto (I9695)
192	Fisker og Lods. Boede Krøyersvej 9, Skagen	Knæp, Christen Jacobsen Krogh (I5475)
193	Fisker.	Andersen, Niels (I10631)
194	Flemming Juncker (1904-2002) gik gennem hele sit liv sine egne veje og fulgte sit hjerte frem for konventioner og forventninger. Han spillede en afgørende rolle, ikke blot i modstandskampen i Danmark, men paa talrige andre felter, som han gennem sit 97-årige liv fattede interesse for. Gunnar Flemming Juncker blev født i september 1904 på Sjælland, paa Sorø Store Ladegaard, som hans far to aar forinden havde købt. Flemming Junckers mor, Anna Margrethe Kieldsen (1871-1945), var født paa Lynderupgaard og datter af Jens Kieldsen, hvis far Kield Kieldsen erhvervede gaarden i 1828. Flemming Juncker tilbragte som barn og ung talrige somre paa Lynderupgaard. Flemming Juncker tilbragte ogsaa to "dejlige vintre" som landvæsenselev paa Lynderupgaard i 1921 og 1922, og den sidste vinter, før hans studentereksamen i 1923, hvor hans mor ikke ville tillade ham at forsømme skolen, blev han "reddet" af en blindtarmsoperation. Det efterfølgende to maaneders rekreationsophold fik han nemlig lov at tilbringe paa Lynderupgaard. I 1923 blev han student uden rigtig at vide hvorfor. Samme aar havde han besluttet sig for at studere historie - en beslutning, som "jeg heldigvis opgav under indtryk af sygdom i august". I stedet kom han med sin mor og stedfar - hans biologiske far begik selvmord i 1910 - paa et længere ophold i Avignon i Frankrig, og det gjorde et stort indtryk på den unge Flemming Juncker, at flere blandt de lokale bønder var millionærer, men "levede i tilsyneladende fattigdom og glæde". "Jeg forlod helt tanken om en fremtid i en verden af æstetik uden tilknytning til det praktiske liv, og jeg skrev hjem til skovrider Biilmann paa Frijsenborg, hvor min søster aaret forinden havde lært husholdning, om jeg maatte komme som førsteaars elev i skovbrugsstudiet", skriver Flemming Juncker i sin erindringsbog. Flemming Juncker lærte skovdrift og jordbrug helt fra bunden, med økse og haandsav, og han lærte at grave "snorlige og smukke grøfter". I 1924 startede saa han paa Landbohøjskolen, hvor han igen forsømte det meste af undervisningen - og læste det hele op lige efter nytaar, før det kommende aars eksamen. Flemming Juncker havde hele sin skolegang - og i øvrigt hele resten af livet - store problemer med automatisk respekt for autoriteter. Skolen fandt han direkte uinteressant. Hurtigt holdt han op med at tage skolebøger med hjem - paa den maade kunne "skolens verden" ikke forstyrre den unge Flemming i alt dét spændende, som livet virkelig handlede om. Evnerne manglede han ikke; lektier klarede han ved hver morgen at møde i klassen en halv time for tidligt og skrive de andres opgaver af. Af samme aarsag blev han klassens ordensduks; saa maatte han nemlig blive inde i alle frikvartererne og kunne forberede sig paa næste skoletime, hvis han - som han skriver i sine erindringer - "ikke allerede havde smuglæst i stille perioder i den foregaaende time". Skolegang var simpelt hen for kedeligt og langsommeligt for Flemming Juncker. Tilsvarende med skovbrugsstudiet: af hele denne studietid fik Flemming Juncker mest ud af grundvidenskaberne paa førstedelen. Den mere fagligt betonede undervisning i anden del af studiet mente han var baseret paa subjektiv viden og derfor ikke værd at spilde sin tid paa. Flemming Juncker var meget mere optaget af andre ting, og kemi var hans store hobby. Hele hans pensionatsværelse paa Ny Østergade 10 i København var fyldt med kolber og reagensglas. Han frekventerede ogsaa gerne nattelivet i København og gik ofte i teatret, og han kunne sidde til den tidlige morgen og diskutere, helst filosofi og kemi. Det gjorde det lidt svært at følge undervisningen paa normal vis. Flemming Juncker fik maaske derfor den helt utraditionelle idé at faa tilladelse til at gennemføre den tredje og sidste del af skovbrugsuddannelsen i Schwarzwald i Sydtyskland. Han blev her dybt betaget af det tyske princip om "Dauerwald" og blev bekræftet i sin afstandtagen fra det mere "ordensprædede, skakbræt-baserede skovbrug" i Danmark, som han mente "egnede sig mere for bogholderi og beskrivelse end for biologisk vækstoptimering". I 1930 var Flemming Juncker til Nordisk Skovkongres i Norge, og han saa her for første gang et moderne ramsavværk. Skovforeningen havde netop faaet at vide, at DSB ville forlange endnu lavere pris paa sveller i det kommende aar, saa der var haardt brug for rationelle produktionsformer. Flemming Juncker var hurtig og tilbød DSB at opskære 40.000 nye sveller med træ fra de sjællandske skove aaret efter - han fik ordren og tog straks "hjem" til Lynderupgaard for at laane startkapital. Derefter til Södertälje, hvor han købte sit første savanlæg. Da B&W paa det tidspunkt var i likvidation fik han lov at leje 7.000 kvadratmeter af det gamle Køge Værfts arealer. Dette blev starten på Junckers Industrier, som ved hans død var en af Danmarks største træindustrier og producent af gulvlak og paa verdensplan beskæftiger mere end 1.200 ansatte. Allerede som 13-aarig havde Flemming Juncker bestemt, at han en dag skulle eje godset Overgaard. I august 1937 lykkes det ham at stable penge nok paa benene til at erhverve ejendommen, der baade i forhold til hans banebrydende jord- og skovbrugsdrift og i Flemming Junckers arbejde som modstandsmand kom til at spille en stor rolle. Under besættelsen var Flemming Juncker i kraft af sit omfattende personlige netværk og store engagement en af nøglepersonerne og stod i spidsen for modstandsarbejdet i hele Jylland. Han maatte til sidst selv gaa under jorden og blev fløjet til England. Her fortsatte han modstandsarbejdet som officer i Special Operations Excecutive (SOE).	Juncker, Gunnar Flemming (I2029)
195	Forfatterinde.	Bagger, Palline Kirstine Margrethe (I6834)
196	Forgiftet	Rützou, August Helene (I13884)
197	forgiftning ved kuldos	Hertz, Nikoline Susanne (I7643)
198	Forhenværende filialbestyrer ved Hedeselskabet Jens Hedegård Thellesen, Rønde, er død, 94 år. Jens Hedegård Thellesen var født i Kibæk ved Skjern og opvokset i Sønder Omme, hvor hans far var teglværksejer. Efter at have taget præliminæreksamen i Grindsted kom han til landbruget. Han arbejdede det meste af sin ungdom på Jerlevgård ved Vejle, som hans far havde købt, og hvor han deltog i et stærkt familiesammenhold for at komme igennem krisen i 1930'erne. I 1938 tog Jens Hedegård Thellesen på Landbohøjskole og blev siden agronom. I 1941 kom han til Hedeselskabet i Århus, og samme år giftede han sig med sygeplejerske Inger Zeuthen. Parret flyttede efter nogen tid til Odense og siden til Rønde, og fra 1951 til sin pensionering i 1977 var Jens Hedegård Thellesen filialbestyrer ved Hedeselskabet i Rønde. I pensionstiden var han bl.a. kommunens koordinator ved »Flygtning '81«-indsamlingen, hvor han formåede at etablere et totalt samarbejde i lokalsamfundet, ikke mindst med udgangspunkt i Rønde Rotary klub, så man opnåede landets næsthøjeste indsamlingsresultat pr. indbygger. Han var mangeårigt medlem af den lokale Rotary klub og blev for nogle år siden tildelt Poul Harris hæderstegn. Jens Hedegård Thellesen efterlader sig sin hustru gennem 62 år. Fra Kristelig Dagblad (dødsfald)	Thellesen, Jens Hedegaard (I6912)
199	Forhenværende toldforvalter i Nordborg	Faurschou, Jens Grønbech (I594)
200	Forlod Viborg Katedralskole i 14-års alderen og blev udlært på De Smithske Jernstøberier i Aalborg. Afgang fra Københavns Maskinistskole januar 1915, 3. maskinmester på m/s ]ac. Kjellerup på dens rejse fra England til Rusland og tilbage, 1915. Ansat hos rådgivende ingeniørfirmaer i London 1915-19, studerede samtidig ved Battersea Polytechnic. Ledede opførelsen af Power Gas Corporations gasværker for Tweefontein Collieries, Transvaal, Sydafrika, 1920-23. Af Rambusch Decorating Company kaldt til New York, hvor han landede 1.7.1923. Efter nogle år som repræsentant overtog han ledelsen af firmaets belysningsafdeling, som han siden har drevet op, så den i dag tegner sig for næsten halvdelen af RDC’s samlede indtægt. Patenter: Gasproduktionsforbedringer ca. 1920 (England); har opfundet og udtaget patent på lamperne Annulite og Downlite m. m. Foredrag og artikler om belysningstekniske emner. Hverv: Formand for N. Y.-afdelingen af Illuminating Engineering Society 1929-30. »Fellow« fra 1952. Medlem af Illuminating Engineering Society, London. Edward R. er et sprogtalent med et usædvanlig stort ordforråd og en sikker sprogsans både på engelsk og på dansk. Har oversat Slægten Rambusch (1965) til engelsk. Selvbiografi 1956 i familiearkivet. Amerikansk statsborger 27.8.1929 Ellen fik klaveruddannelse hos professor Ohrt, København; spillelærerinde. Kom til USA 10.6.1921 og blev statsborger 27.8.1929. Hendes uddannelse var blevet betalt af Edvard J. C. Rambusch (nr. 56); næste gang, hun mødte et medlem af slægten, var det ogsaa en Edvard - og ham blev det. (Fra bogen om ”Slægten Rambusch”)	Licht, Ellen Rigmor Laura de Fine (I1900)