Our Family
Genealogy Pages

Forside  |  Nyheder  |  Billeder  |  Fortællinger  |  Gravsten  |  Rapporter  |  Efternavne
Søg
Fornavn:


Efternavn:



Notater


Træ:  

Match 201 til 250 fra 520

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 ... 11» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
201 Han ejede gården matr. nr. 14 i Malling i årene 1593 - 1633. Eskesen, Øvli (I11508)
 
202 Han er 1914 gårdmand i Lem. Smed, Jens Gunnersen (I8658)
 
203 Han er 66 år ved sin død. Agerup, Jens (I6193)
 
204 Han er da 70 år gl. Kieller/Kjelder, Jens Nielsen (I5325)
 
205 Han er da 75 år gammel Hansen (Due), Jørgen (I11215)
 
206 Han er døbt Rasmus Pedersen Findsen efter kirkebogen, men kaldes for det meste Rasmus Peder Findsen. Findsen, Rasmus Peder (I13153)
 
207 Han er fadder i 1924, Viby sogn, og står til at være murermester i Århus.
Boede Vesterbrogade i Århus ved FT. 1925.
 
Lorentsen, Christen Skøt (I11939)
 
208 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Malmstedt, Lars (I10226)
 
209 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Lars (I13093)
 
210 Han er nævnt som forpagter af Karmark i Skjern sogn, 1768 - 1785. I 1787 købte han Tinderup og fra 1791 opgav han forpagtningen af Karmark og flyttede til Tinderup. Ring, Laurs (I8)
 
211 Han er reg. som fange i København, 1915 og 1921 Vestergaard, Amdi Marius Jensen (I483)
 
212 Han er uddannet Maskinmester. Efter sin eksamen sejlede han i mange år rundt i hele verden, før han gik i land og fik stilling som maskinmester på Seruminstituttet i København. Her var han indtil han i 1960 blev pensioneret. Derefter flyttede han til Skærbæk ved Kolding.
 
Olsen, Arne Søren (I12238)
 
213 Han fik 1955 navneændring fra Malmstedt til kun at hedde Malmstedt Malmstedt, Kay (I10225)
 
214 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Eriksen, Fin (I13170)
 
215 Han fik privatundervisning i hjemmet og gik derefter i Dalby skole. Blev uddannet ved landbruget, hovedsagelig på Kolding egnen. Aftjente 1884 sin værnepligt i København, heraf en kort tid ved livgarden, besøgte Lyngby landbrugsskole. Overtog efter sin far fødegården, Tvedgård og drev den indtil sin død. Var med ved oprettelsen af en saftstation i Kolding, havde en tid en cikoriefabrik samt en træuldsfabrik i Vamdrup og var desuden en tid medlem af sognerådet. Schou, Christian Johansen (I7663)
 
216 Han fik ved bevilling 1956 slægts navnet Olivarius for sig og sine børn . Olivarius, Uffe (Kaalund Møller) (I4557)
 
217 Han får den 8 juli 1884 Kgl. bevilling til at ændre sin efternavn fra Skovby til efternavnet FAURSCHOU. Faurschou, Viggo Carl Christian (Skovby) (I10121)
 
218 Han Giftede sig igen med Marie Westerdahl. Skousgård, Wilhelm Ferdinand Johan August (I8701)
 
219 Han handlede med kreaturer og han var i mange år forvalter hos broderen Kield Kieldsen, på Lynderupgård. Derefter en kort tid medejer af Mølgård. Fra 1846 til 1871 ejer af Ørndrup. Boede derefter i Randers. Er kendt i slægten som " Mikkel uden hale ".
Randers d. 2. Jan 1892
Kjære gamle troe Ven!
Først modtag du, kjære Ven og Datter, min hjerteligste Lykønskninger i Anledning af det nye Aar og ønsker ret Guds Velsignelse maa blive Eder forundt i fuldeste Maal i det nylig indtraadte Aar, navnlig Helbred, og ikke den Skranten som I 2 kjære Gamle har opført jer med i længere Tid, men kast den over Bord, og ogsaa frejdig i Livet som det heder "firsk Mod Anthoni i har intet Ondt bedrevet" og dernæst min Tak for eders venlige Modtagelse da jeg sidst var på Hessel, skjøndt jeg indrømmer det er temlig seent, men seent vel bedre end aldrig, men dog tjener der noget til min lange Taushed idet jeg blev syg paa Lynderupgaard inden jeg kom derfra og var altsaa syg da jeg kom hertil, maatte gaa i Seng og var der i 8te Dage, fik en Tand ud, og saa blev Agnes syg, lå i 2 Uger med varme Omslag om Maven og samtidig blev Tante syg, og laa omtrent lige saalænge som Agnes, og først nu ere de begge kravlet op, og under alt dette kunne vi Ingen faae til at være her, hver Dag kommer med stor Naadesbeviisniong og Høi Løn, saa du seer vi kan ogsaa være syge uagtet mange Doctorer som man dog ei skal kjøre efter, men ved Bud eller Telefon melder. Den røde 4 Aars Plag som du meente der stod i Graves Gaard i Lundgaard, havde jeg anbefalet Jens på Lynderupgaard, men han havde talt med en Mand i Viborg Marked, der meente den var for lille, men mon han ei har Plagen selv, thi jeg trort meere paa dit Udsagn end Jens, og tilmed har der alletider været godt Tillæg i denne Gaard.
Der som du ved lejlighed kunde faae at vide, hvor Plagen er blevet af, kunde det more mig.--- Lynderupgaards Manden var her til Markedet, vilde have haft 3 Hester men fik kuns 1, og saa sagde han, saa aparte han det I Aar dyre Havre. Han er en Mand til at forstaae og beregne, og det troer jeg er den vigtigste Ting ved Landvæsenet nuomstunder. - Din gammel Forvalter Levin er kommen til Kongstedlund, da han var kommen til hans forrige huusbonde paa Sjælland, som enten var syg eller død. Ole Kjeldsen havde selv bestemt det, da han hænger ved Familien skjønt hans Søn syntes om det . Ole sørger meget over hans Kones Bortgang, thi hun var Husets store Støtte, -- de Fruentimmer kan vi mandfolk ikke undvære, hvor nødig vi vil tilstaa det, men det er I Grunden den nøgne Sandhed. Hvad Herr Elle? - Studehandelen gaar rask herhjemme med Fedevarer skjøndt paa de Markeder hvor de skal sælges, siges det koster manget, idetmindste fortæller Handelsfolk det, man naar bliver de fornøiet. - Fedestudene ved og omkring Aalborg ( undtagen Hjorth, Thulstrup ) er solgte fra 24 til 28 Øre leven Vægt pr. Pund. Heromkring har de dog ei kundet opnaae under 24 til 26 Ører pr. Pund. En Mand fra Rinen har været her før Juul og kjøbt smaa I gamle Dage kaldet gode Holsteendtude, til 24 a 25 Ører pr. Pund. Kan du forstaae det Pund Væsen, jeg kan ikke, thi det gaaer lang over min Forstand og ind I Præstens, om han saa kan finde ud af det, ellers saa maae han lade sine Unsendere, Kolportører, eller Lægmænd gjøre det. - Her er stor Forsamling tit og ofte I det nubyggede Missionshuus, hvor de saa spiser. Kan du forstaae saadant, jeg ikke, medmindre det gaar der, som til Begravelsen på Volstrup, med Jens Dinesen, Lars Buus kom hen til mig og sagde : Lad os spise og være glade " uagtet Madame Dinesen var ved Siden af. - Steenild på Volstrup skal have lidt meget af Astma I Juuletiden, men nu være bedre. Hans Ældre Forvalter skal derfra, og der siges han skal være en dygtig Fyr, men der meenes der er saa mange om Raadet, det halve kunde være nok. Her kommer Broder Kjelds Ord igjen, skal fleere raade I en Gaard bliver det snaus, men lad mig nu raade medens vi har noget, saa kan du raade naar vi ikke har noget, men saa synes jeg det er ret sildig. --- Peder Hviid der snart er 82 Aar gammel stod selv til fornævnte sidste Marked med 6 eller 8 Heste hvoraf han dog fik kuns 2 solgte. Hans Søn Oska der i flere Aar har været i England som Studekommissionær var hjemme i lang Tid førend Juul kjøbte betylig Høe i Kaaling Sund til 1½ 2 øre pr. Pund, der skulde dertil og navnlig i Aar da det er saa daarlig bjergst - det kan jeg ei forstaae, hvorimod jeg kan forstaae der er Kløverhø fra Hastrup, leveret heri Randers til 2 Øre Pundet, som ogsaa skal til England, det er godt bjerget og seer godt ud. - Manden fra Hastrup kjøber Oliekager derover og Gjødning. -- Fra Fru Dokkedahl kan jeg hilse, da vi vare der i Aftes, de slider Tiden, om ikke med saa lidt Sygdom. Gaarden i Hastrup siges der er solgt til Poulsen, Riisagergaard, men der bliver nok ei noget tilovers, da det nok var hendes Broder Herredsfoged Faurschous, men eftersom han er meget svag, vilde han have den solgt om mulig han skulde dø. Nu vil jeg ønske alt godt over dig og dine, og Herrens Velsignelse være over og hos Eder, og med Hilsener fra mine Døtre forbliver jeg din med megen Agtelse, høit forbundne gammel Ven.
M. Kjeldsen
Hr. Proprietair Elle til Hessel.
Thustrup d. 10 august 1892.


Kjære Ven!

Bonden sagde paa Lynderupgaard, at Kronprinsen vil netop til Skagen for at hilse paa 3 ældre Herre, nemlig Proprietair Elle, Hessel, Mikkel Kjeldsen, Randers og den 3die en ældreudnævnt Herre, og saa den Første og værdigste, nemlig dig skulle først trække sig tilbage, det gaaer lang over min mindre Forstand og langt ind i Præstens, men jeg er pludselig kommen i Tanke om, du skulle vidst til hos din Præst, og da foretrukken dette – for hiin, thi san at sige var jeg ved at blive lidt tvivlraadig over Reisens Udgifter og efter Fleres Mening, ei saa indtresang som de havde ventet og det svært beroede på Veirets Beskaffenhed, thi Én vilde have Havet i største Oprør, og Én anden stille og Én tredje Regn, Blæst og Elleermenterne i største Bevægelse.
Vogn skulde man have til at kjøre os rundt omkring for at see alt seværdig, og det skulde være meget anstrængende baade for Mennesker og Hesten, og en fast Takst for Personer 4 kr. for hver, saa det vilde vidst blive en dyr Omgang, skjøndt din Søn lod til vi kunde gjøre Turen for 12 Kroner.
Jeg sagde til din Søn, at jeg vilde have Dig med hertil, thi det vilde interessere Dig at se et rigtig godt Landværkskab, men han sagde Du vilde nok hjem, ikke desto mindre er Hjorthes Røgter sendt væk i Middagsstunden efter at han havde været fuld i 2 samfulde dage og forleden havde han en Smed, der ogsaa kom væk for Fuldskab, og han har faaet Folk fra Aalborg til 1 krone 50 Ører og Kosten om Dagen men mener de render ogsaa, da Rugen er stærk, og de mener ei at kan holde det ud – Var det ei det Folkehold var det ingen Sag at være Landmand, men Kære hvad skal det Enden blive? – Hjorths 2 Karle forlange 300 Kroner i Løn til næste Aar, og Hjorth overgaaer min Mening med at være mere end almindelig rolig og med et Smil paa Kinden, som det var den behageligste Sag, der kunde tænke sig. I Dag sendte han 4 Stude til Kjøbenhavn, som havde gaaet løse med nogle Andre, i Staaltraadsindhegning, det var forbausende hvor de havde taget sig siden først i Juli Maaned jeg saae dem. Paa Stald har han 16 a 18 Stykker, du kan tro, det er store Høveder og ikke Aars Kalve, og saa hvilken Besætning det er, en mageløs Fornøielse for mig at see saa velhaven Besætning i et og Alt og tilmed see den Ro i Gaarden som Folk var uddøde og dog hvor hver især gjør sin Pligt. Flere Tønder Mais kom Hjem i Dag fra Aarhus som skal være et fortræffeligt Fedemiddel, og faaer dog kun 6 u pr. ansigt.
Søster har sin egen Befordring som staaer til min Afbenyttelse naarsomhelst ønskes, og der spørges kuns hvad Herren ønsker – enten lukket eller aaben Vogn – det er Noget for en tidligere Godseier – det er dog virkelig sager for Mikkel. I morgen gaaer Hjemreisen til Østervang pr. Faarup til Buchtrup, som jeg har lovet længe at gæste, saa at først Løverdag kommer jeg til Randers skjøndt Tante laae i Sengen og Agnes langtfra at være rask saa der er der ingen Sjou.
Du skulde, min Ven, tage det over tvært og tage hertil og se Geskjæftet, thi jeg er vids på det vilde more dig længe efter at have seet det tror Mikkel. Vær nu derimodig, og tænk ei paa vi tvende Gamle jævne den knudrede Vei, og vær hjertelig hilset, dit heele Huuspersonale fra og ved din Ven

Mikkel
Uden Hale.
Hr. H. Elle til Hesselhøj
Randers 18 august 1892


Kjære Ven!

I gaar Eftermiddags kom jeg hjem fra Tante Grethes 87 Aars Fødselsdag paa Lynderupgaard, og reiser Dags formiddag til Thustrup til min Søsters 82 Aars Fødselsdag. – Tante Grethe syntes ikke vi 2 Gamle kunde reise den lange Tur uden at have en god Leder og Styrer med og i den Anledning synes jeg du skulde tage din Sønnesøn (den ældste, min Gudsøn), thi han har jo efter Faderen Gaver med. Bonden var paa Lynderupgaard, det er en farlig en til at snakke op. – Undskyld brevets korthed, da jeg skal hen at strigle 7 rasker til Reisen

Hilsen og Venskab, din forbundne Ven
Mikkel
Randers den 22. September 1892.


Kjære Ven!

Venskabets Bestemmelse og Fortsætter ere meget svage (i det mindste mine) thi uden Smiger havde jeg glædet mig til i Reiseselskab med din snilde Søn, at gjæster Hessel i Dag, men formedelst jeg har med en Slags Svimmelhed ilde Befinden(de) at gjøre, der anden Gang er fremkommen, foruden den sædvanlige Maves Tilstand, saa maa jeg renoncere derpaa, ------ kommer derfor disse Linier for at bringe Dig en hjertelig Lykønskning til din 77 aars Fødselsdag ----- at du maa have Helbred og tilfredshed i de Aar Vor Herre vil forunde dig Livet, og du ikke maa savne den store Stytte du i mange forsvundne Aar har havt i din vel svage, men strængt pligtopfyldende Hustrues kjærlige og veiledende Styrelse i Alt og Meget paa den gamle Borg, samt I begge maa have Villie og Kraft som hidtil at gjøre godt for Andre i stille velgjørenhed, og den hjemmelige Datter maa have Helbred og Kraft til at pleje sine værdige Forældre i et og Alt som hidtil, saa gaaer det nok, fordi om gamle Hr. Elle (i sin Tid unge Hr. Elle) ei synes det, og selv for mig kan det fejle, sagde Skrædder Hammer i sin Tid. – Rygtet har sagt, du er mere fremmelig med dit Arbejde i Aar, end forrige Aar, men hvorfor slider min Hr. Ven selv saa stærkt, du skal dog betænke de er ingen ung Mand længere.
Tænk dig, hvad Priser de forlanger herude for Korn at tærske. Én Tønde Rug 75 Ører, Én tønde Hvede 85 Ører, samt Kosten, og det værste ved det er dog det halve Korn sidder i Halmen, Den syntes jeg er svær at hoppe paa. ---- De fleste landmænd herude sælger Enghøe til 2 Ører pr. Pund, Kløverhøe til 2 – 2½ Ører pr. Pund. Troer du det gaaer i Længten, det gaaer langt over min Forstand og ind i Præstens.
Rigsdagen er indkaldt til den 3 October førstkommende saa Folk skal ved plages med Møder nu herefter. – Peder Hviid, der er over 82 Aar gammel, siden 26. Februari har solgt 42 Stude fra Vennelyst paa Randers Mark til 182 Kroner pr. Styk, selv kjøbt igjen og beset Græsset eftersom han er kommen af med de saakaldte fede Stude, og smaae og graae, saa han i Grunden er en gammel Knop, skjøndt han og Datter mener han er saa ringe, men jeg mener nei, og en gammel Karl til at passe paa pengene, og veed hvad hans Varer er vær, thi tænk dig han for en rigtig god rød Hoppe forlanger kund 900 Rigsdaler for den. – imidlertid er den meget vær. – Hans søn Oska der har været i England, senere i Kjøbenhavn, i Sommer boet i Langaa, er nu flyttet hertil Byen. Han vil ei op til Faderen, uagtet han har ønsket det. – Hvad tror du derom, er det ei en kjøn lydig Søn !!!
Da jeg ved du og Kone er flere Gange indviteret til Lynderupgaard, og sidst ved mig, skulde I tage af sted, thi det vilde navnlig more Dig at see Plantagen staa saa frodig med Træer, og de andre Ødegaards Ejendom ligesaa, hvor den kjære Broder meente intet kunde groe, tilmed har du vel ei seet Kreaturstalden, Ladens Udrykning i Engen, og nu i sommer Stuehuset stolpet opmalet og Gaarden øvrige Bygninger med Vandfarve.
Den 12 October er det Jens Kjeldsens Sølvbryllup og han vil have det skal være stort, fordi han laa i sengen til sit rigtige Bryllup, hvis der ellers ikke indtræffer uforudsete Hindring. – Det er svært at see hvor Plantningen er lykkedes ved Nørreriis og Ladegaarden tækket med Tagpap. Hvad tror du Broder Kjeld havde sagt, hvis han havde seet det, ligesom hans Svigersøn har kjøbt Krastrup. – Onde Tunger mener ei den har kost saa meget som angivet i Aviserne, ligesom der menes Peder Kjeldsen har Part i den. Det er efter min Mening en god Gaard og en Gaard der har været godt forfulgt hele Tiden med Gjødning og ei har været forpagtet væk, det har meget at sige, imod en anden der har været i Ulvens Kløer. Hjorth Thustrup havde en Daglejer der havde sviret i flere Dage i Skjørping, gik derfra, faldt i en Brønd i Fræer, og sad der hele Natten til om Morgenen, thi ingen havde hørt hans Raaben førend den Tid. – Han gik derpaa til Hjorth, fortalte at han fordre meget arbejder og Havren var trang at gaae paa, men havde heller ingen Steder faaet en saa god Kost, og han kom igjen naar han havde forvundet det lange Bad og Raab, - det holder jeg af, en god Kost, thi uden den kan man jo ei fordre strængt Arbejde. – Godseier Brask, Kjellerup fortalte han vilde sælge Gaarden med alt Underliggende, han havde havt en Grev Knud som Liebhaver, forlangt Trehundrede og Tredsindstyve Tusinde Kroner. Siffred Poulsen var tilstæde og bante en dyr ed paa det var godt Kjøb, saa du kan nok skjønne den gamle 78 aarige Mand, mener at have Forstand derpaa – men Gud lad os ei have Lee til os selv, thi de Andre kan have det nok. –
Min Agnes har det mindre godt med Hoste, ellers slider vi andre Tiden og den os. Fru Dokkedahl har det mindre godt i denne Tid og Rasmine har det endnu ringere uagtet hun siger hun har det godt. Hvad skal det betyde naar man formelig kan see hvor hun lider.
Maae jeg nu ønske alt godt over den Elles hele familie, og bede dem hilset der vil modtage en venlig og hjertelig hilsen fra os, men især hilses du af din med sin Agtelse saa høit forbundne Ven

Mikkel.
Randers den 26 april 1893
Storegade 15.

Min gammel troe Ven!

Eftersom jeg maatte renoncere paa dit mig virkelig meest behagelige Selskab, da du sidst var heri Byen formedelst jeg blev syg, saa kunde jeg ikke komme efter Indbydelse og har destoværre heller ikke været eller endnu rask, og er det snaus at blive gammel og skrøbelig. Indretninger eller en Mølle skulde opfindes, hvorved vi kunde blive nye og gode Mennesker igjen. - Ingversen, Hegnet (eller ham med det pæne Haar, son Siffred Poulsen siger) har kjøbt 200 fede Stude af Faurschou Brendstrup, Tid efter anden at tage dem. Prisen er en Hemmelighed og hvem der siger den først skal bøde 100 Kroner. De er begge lige tørre, saa man kan bage trende Gange ved dem. - Der er lidt Røre i Fedehandlen til Esberg og til Holsteen, med de saakaldte Holsteenstude, saa de mange Handelsfolk har travelt, skjøndt i Kjøbenhavn var det mindre Godt i Torsdags. En Actiehingst er kjøbt nede i Dalbyneder til et Firma i Løvel af Sognefogden der, Dalsgaard i Schaltz, Herren paa Lynderupgaard, men som nu er blevet opdaget at være Krybbider, og den sidste Herre var herinde i Løverdags, uden at see ham, kuns hans tykke Korpus røbede ham, og meldte det vist var ham. Den skulde have kostet 7000 Kroner og 1000 Kroner i Vilkaar, og Manden skal have faaet 4000 paa Haanden, men om de nu kan faa dem tilbage igjen er en anden Sag, thi Manden skal sidde mindre godt i det uagtet det skal være en god Gaard han sidder ved.
Fru Kastrup, Houmark har bekomet sig en bitte Pige – skal have en Diakonisse til at passe sig, give høi Dagløn. Gaaer det ei over vi to gammel Kløres Forstand, i det mindste over Mikkels. – En Frøken Margrethe Larsen fra Mols har vi heri disse Dage, hun er langt fra at være rask, og slet ikke at leve af, da hendes Broder har forbrugt hende sur fortiente Penge ved Modepyndt i Grenaae. Folk raaber paa vi mangler Regn men paa de gode Jorder er det ikke Tilfældet, thi det er kuns blot Overskorpen der er tør, thi længere nede er der det ikke, det saa jeg i Mandags paa Randers Marks gode Jorder. Dokkedahls har det ei videre godt, da hverken Moder eller Datter Rasmine er rask. - I Løverdags var Brok, Gadegaard, Bunde og jeg paa Tranekjær, og Peder gav os et Hurra, da vi kom der, saa det var jo mere end man kunde forlange, men han bliver træls at tale med, da han ei vil eller kan huske – Han sagde flere gange om vi kunde huske saa lidt Sne som i Aar og ingen blæst, og det kunde vi jo ei blive enig med ham i, men han blev ved sin Paastand. Han havde solgt 20 fede Stude til 160 Kroner pr. Styk, og var kommen af med dem, men sagde han forlangte aldrig mere end han vilde have, da han ei kunde lide det Prangeri, men Omforladelse han slog dog 30 Kroner af pr. Styk, saa du seer den Herre ogsaa slaaer af, uagtet hans Foredrag.
Lev nu vel og hils din Datter, det ønskes hiertelig af
Mikkel, uden Hale
Randers d. II Juni 1893
Storegade 15
Kjære gamle troe troe Ven!


Da jeg veed du skatter den Mand, der er meget paapassende ved sine Gjerningers Udførelse, Pligtopfyldende i høieste Grad, saa har jeg troet det kunde more dig at høre lidt derom, og troer du jeg gaaer forvidt i mine Udtalelser saa skal du ikke regne det saa nøie, thi Mikkel gaaer sjælden den lige Vei, men imidlertid kan Manden ikke frakjendes det omtalte Udsagn, selv af hans Misundere (og dem er der nok af) samt Fjender, og en farlig dygtig Stodder er han, nemlig min Søstersøn paa Thustrup, Skjørping, hvor jeg har været i Pinseugen hos min Søster. Han har 150 store fede Stude paa Stald, den Mindste ikke under 800 Pund, ellers gaaer de op til 1400 – desforuden har han i 3 Pigtraads Indelukke godt 150 og var det forbausende hvad de kom dem i de II Dage jeg var der. ----- Folkene faaer en ganske udmærket Kost, men efter de Pinsemorgen havde faaet deres Kaffe og varme Hvedebrød, slog en afskediget Korporal eller Skjersant en anden skikkelig Røgter og kastede ham ned paa Steenbroen, og heldigvis kom Hjorth til og fik dem skildt ad og spurgte meget rolig hvad det var for Kunster. Stor Taalmodighed anbefales stærk, især hvor de skal have mange Tjenestefolk, og nok har Manden ei havt det før, men er nu forbausende rolig, og var det ikke det slemme Folkehold, saa kan jeg ikke (se) det er saa slemt at være Landmand, thi de faaer anderledes Priser end da vi 2 var Drenge. – Søstersønnen og jeg (?) var paa Strandholm, Klarupgaard og Romdrupgaard, hvor Kornet af Vaarsæd stod daarlig, da de ei havde faaet Regn, men du kan troe, der var Følfod paa de gode Jorder, ja det var forbausende. Godsejeren paa Klarupgaard var ikke hjemme, saa vi kom ei ind, det kunde have moret mig da jeg for over 50 Aar siden var der i Krigskommissair M. Christensens Tid, med mange Penge for Broder Jens og Buus for Stude de havde købt om Foraaret, og jeg troer saagar med en Deel og dog vidst ogsaa tabt Penge dette Foraar i Holsteen. - Paa Thustrup var der Græs nok den Gang og han havde lagt 350 Tønder Kartofler om ei derover, og den kunde han bedre faa op end Roerne om Efteraaret. – Vilhelm Sørensen og hans forvalter Tønder vare om Søndagen paa Thustrup og fortalte at nu kunde de ei faa dem taget op der, og jeg ytrede til de Herre – det var ikke son den Gang Forvalterens Fader var paa Lovisendahl, thi først efter ham af Eieren var lovet 8 Skilling pr. Tønde saa kunde de baade komme op og gro – Sørensen sagde han ogsaa paa fornævnte Gaard havde 200 fede Høveder paa Stald foruden tæt ved Hundrede paa Græs, og det lod ganske som det bar hans Gaard kan Hr. Elle Forstaa den, thi den kan ikke findes i mit gamle 4er kantet Hoved. Paa Kongstedlund var vi der, og da vi kjørte opad den saakaldte Bleg (hvor A.F. Kjeldsen som Dreng sagde, Herregud der har den sølle Kone spildt sin Mælk) sagde Hjorth der blev lidt Korn, men da vi saa kom til gamle Ole naar det kan blot komme op til Sankthansdag saa kan der blive alt det Korn der kan staae og det viste sig ogsaa, da vi saae Rugen, thi det var det bedste vi havde seet – Kreaturerne saa det bedste ud vi ogsaa havde seet paa den gamle Gaard siden Henrik kom til at staae for Styren. – Han var saa forskrækkelig glad for sin store og tykke Dreng og Bedstefaderen ikke mindre. - Tænk dig en Dag gik Ole op af Steenbroen ene, og i den Tanke han gik midt paa samme, faldt han 2 Alen ned i Graven, der var jo ei Vand, trimlede et par Gange rundt længere Need, uden at slaae sig og da han saa raabte hørte nogle Folk det i Haven og fik han op, da Sønne var i Aalborg, men dog havde han lidt i Halsen den Dag vi var der. Paa Refsnes var vi ogsaa, det er en deilig Gaard, oh hvor Byg og Havre var radsaaet, dernede omkring stod det anderledes godt end paa den ande Maade at saae det, og Hjorth indrømmede det var den bedste Maade at saa paa, ligesom han var helt forlibt i en Plov med 2 Skjerer hos hans Broder paa Stranderholm, og jeg ikke mindre, - den er alt af Staal og faaes hos Buchtrup her, hedder Østervang med Hamle til 3 Heste der gaaer let med den og den arbeider godt i Jorden, og jeg syntes virkelig den er god, ja mere end god, koster 80 Kroner og jeg vil raade enhver Mand til at kjøbe den, og den havde Jens Lauge ogsaa stor Lyst til skjøndt han ellers indrømmede han mulig holdt vel meget af den gamle Sager. - Kjøb du Én og lad mig bestille den, thi saa bliver jeg mere anseet, og det er noget en gammel Prygl som jeg maae nu see efter, da jeg kommer ofte til Botikken, og kom den virkelig i Brug, saa troer jeg den kommer i Rye, og jeg syntes den fortiener det. Kredit kan du faa, om du ei vil op med Pengene af din gamle Faders Tegnebog.
Op med Skræppen sagde Border Niels til Ryge ”Gud velsign Dem” naar de havde spildt Kort og Ryge havde tabt.
Fru Dokkedahl er ei rask i denne Tid, langtfra Rasmine, men hun har netop hendes Søn hjemme i disse Dage, der ei har været hjemme i flere Aar. - M. Bunde har vi ei seet i lang Tid, og der siges i Byen han har været arresteret 2 á 4 Dage for Beruselse om Natten, men Herre Gud, det er ham ikke i Klæderne skaaren men i Kjødet Baaren. Endelig fik da Bestyrelsen Plads til omtrent 600 Missionsfolk, og Værterne skulde møde med deres Nummer paa Stationen, for at have samme Nummer. Om Onsdag Aften var jeg i Sct. Mortens Kirke og hørte Provst Rørdam fra Kjøbenhavn (hvad mener du jeg har staaet Fadder til Krabaten i Laastrup Kirke) du kunde troe han kunde tale saaledes at Folk kunde høre det, uden anstrengelse og talte om det Enefornødne. – Du kan ogsaa troe vi blev puffet baade for oh bag i Kirken, og i den varme og Amosfære trykkende, især naar Damerne skulde have deres (profyme) Lommetørklæder op for at tørre sig. – Provst Rørdam var efter Fleres Mening den bedste og Vilhelm Bech havde tabt sig i sin tidligere Yndest.
Klokken godt 4 kom her forbi Totalafholdende Selskab med flere Faner og Mosik og skulde op paa Dr. Møllers Toft ved Nørreport.
Ja hvilken Foreninger? Mai synes for Mange.
Hils nu din Kone og Datter og vær selv hilset fra os ved din forbundne Ven

Mikkel

P.S. Viola var ved din Søn i gaar at faae Renter, og han havde det godt.
Randers 25. Juni 1893
Kjære troe Ven !

Tak for dit Brev, jeg modtog i Aftes paa Sengen, og ikke kunde kjende denne smukke Haandskrift, og troede jeg næsten det havde været fra en Ungdoms Inklination, og maatte strax have Lys for at læse det, og da jeg da saa det var fra slig en gammel Krabat, sagde jeg til mig slev, det er dog en farlig gammel Prygl til at skrive og tydelig og ikke som de nu omstunder unge Mennesker, der næsten ikke kan skrive deres Navn uden selv at følge med at læse det, og tilmed det forbandede Latin som jeg døier med at læse, men et gjør mig især ondt, at du er i Daarlig Humeur. Det maa du ikke være, hvorvel jeg ved det er nemmere sagt end gjort, og frisk Mod bette Hans, du har intet ondt bedrevet, og tænk paa den mere end almindelige gode Stytte, du har i din sjælden troe og pligtopfyldende Hustrue, samt din hjemmeværende kjære Datter, og see hen til saa Mange der intet har at leve for og at leve af, saaledes gaaer det nu med Buchvaldts Kone, der var paa Helmindgaard. Han er nu død og begravet paa Anstalten i Aarhuus, hvor han har været i 12 Aar, foruden 3 Aars Sygdom i Hjemmet, hun har aldeles Intet at leve af, da den Kapital hun i sin tid havde er bleven anvendt paa ham, saa det er dobbelt haardt. Jeg kan aldrig glemme en Gang du kom til Ørndrup jeg sendte Bud til Buchvaldt om at komme over at spille en Whist med os, og da vi saa kom til spille, spillede jeg feil, og han sprang op og sagde:” saa er De det største Asen til at spille”, og du i din Forskrækkelse greb Buchvaldt i Armen og sagde ”tænk paa det er Manden i Huuset”, indtil jeg fik Munden i Gang efter Datteren, thi jeg kjendte jo hans Heftighed, men ogsaa hans mere end almindelige Redelighed i Eet og Alt, og naar man sagde han løj sagde Mathias Kjeldsen han overdriver det lidt, og det var virkelig ogsaa Sandheden, thi Løjne var det paa ingen Maade.
Jens Lyngborgs Svigersøn, Selkou, kjørte nu her forbi med sin Familie, han har kjøbt sig en lille Gaard i Worrup tæt herved Randers, den er genbygget op, da den brændte for fire Aar siden, han kjøber alt det Gjødning han kan faae, sætter den nok i Kraft, naar Vorherre vil fremdeles forunde ham Helbred, da han for godt et Aarstid siden var paa Anstalten.
En Gang ansaaes han for en rig Mand, men nu er Meningerne deelte, imidlertid er han en snild Handelsmand, der godt hjælper paa den Plads, og saa nær ved saa mange snilde Handelsfolk i Krestrup og flere heromkring værende saadanne. Reis til Lynderupgaard og see den Plantage, som Broder Kjeld blev tvunget til at plante, og meente det ei kunde groe, og saa alt hvad Sønnerne har plantet, og see hvor det staar deilig. Derefter reis til Holmgaard, hvor du og din Fader har gjort saa meget for at holde Dokkedahl, og see alt hvad der er foretaget, det antager jeg at kan fryde dit gammel Menneske, endogsaa langt ind i Livet, thi man har jo godt af at see Andre og tale med Folk. Hvad svarer Hr. Elle derpaa? Af Jorden er Thustrup ingen god Gaard, men den har jo en god Vandmølle, stor Søgning dertil, men er godt forfulgt i mange Aar, men dog gav Kammerraad Hjorthes Fader en Vang for meget Mergel, og det kan endnu sees, uagtet det er over 10 Aar siden og hvorvel jeg bliver modsagt, naar jeg siger det til nye Landmænd skal det dog virkelig være Tilfældet. I Fredags begyndte det et regne lidt, godt i Gaar Nat her og i Dag ogsaa, men dog er Regnen falden meget forskjællig, saa der endnu klages over for lidt Væde, men naar bliver vi stakkels Mennesker fornøjet, det bliver vel aldrig i denne Verden, og mulig heller ikke i den Anden. Din Søn har bragt mig din Hilsen men jeg har ei Været op hos han førend i Tirsdags, i hans nye Bolig, og det er en farlig Karl til at fortælle, og hvem skulde troe du gamle ærlige Hans skulde have en Søn med saadanne Talegaver. Han har nu Sagen for Jens Kjeldsen, om den ulykkelige Krybbider, der blev kjøbt af ham i Foraaret i Dalbyeover, og kan det ikke blive beviist at den har været det førend han har kjøbt den skal Compagniet af med 3 Tusen Kroner til, foruden de betalte 4000 Kroner.
Der er ført Beviser i Mariager, og efter samme menes det at Kjøberen kommer af med de resterende Penge, der er jo nok til at betale Tabet, men Æren at redde er jo ogsaa noget vær, og Godseier Brask, Kjellerup fortalte mig forleden at min Brodersøn havde været i deres Egn og kjøbt den Hingst, men nu var Manden fallit, saa de kom nok til at beholde Dyret. Saadan store Karle kan ogsaa give hverandre et lille Hip. Peder Nørreris var her et Øieblik i Fredags og vilde til Aarhuus og spurgte om en Tømrer Frederiksen der, saa der maa være noget i Gjærer, at han har noget med at bestille. Det er en farlig Mand til at spekulere og Mathias Schou har ikke taget Feil ved at have ham til Lavværge for sig og Børn. Siffred Poulsen besøgte jeg forleden men nu er han Snaus af Helbred. Han vil begraves paa Rørbæk Kirkegaard og vilde endelig have mig til at love at følge ham dertil, men det vilde jeg ikke indlade mig paa. Han hyller mit Sprækvort ”Gud lad os ei faae lee til os selv, thi de Andre kan have det nok”, og det holder han ved paa sit 79 Aar uagtet han i Grunden ei har havt Held til at passe paa den ikke ringe Formue han til forskjællige Tider har arvet. Den gamle Hald seer jeg gaa nok saa stolt. Espen Møller er 78 Aar gammel, han kaldes det lille Pusttog naar han gaaer efter de unge Piger som han alletider godt har lidt, og i fjor var hans Kone syg, da sagde han ”dør Mette vil jeg giftes igjen” og jeg meente hvem der vilde have ham, men han meente jo.
Hvad troer du min Ven om slig en Talemaade af 2 gamle Prygler som vi.
Agnes har det ei godt og for øvrigt gaaer det nogenlunde med vi andre. Med virkelig Ønske at Beboere paa Hessel maa have det godt, hilses fra os her ved din med sand Agtelse og taknemlig Ven

M. Kjeldsen
Randers d. 19 August 1893
Storegade 15.
Min gammel, tro, tro Ven !

Dette Ord har en anderledes stor Betydning naar man kommer saa langt frem i Tiden, som vi to, end ved første Begyndelse, thi naar jeg seer hen til, hvor din Trofasthed har fulgt mig baade i de mindre glædelige og de virkelig sørgelige Dage, da kan jeg ei andet end erkjende den virkelig troe Ven, og det er derfor jeg med destomere Tryghed siger og skriver dette.
Da du sidst var heri Byen, var jeg ei hjemme og havde altsaa ei fornøielse at tale med dig, men mine Tanker var ved dig imedens jeg var paa Lynderupgaard saa meget mere som jeg den Gang havde hørt, du var mindre rask, eller dit daarlige Humeur var vendt tilbage, og jeg ofte havde talt med Brodersønnen om at kjøre mig hen til dig med ham som Kudsk, og det kunde aldrig rigtig falde i lave, da der alletider var Forhindringer, og da det saa var halvt bestemt, hørte vi Fuglen var fløiet fra Reden, og saa kunde der aldeles være Tale om.
Imidlertid vil jeg raade dig til at reise til Lynderupgaard og see de store Bakker Beplantning og lad den smalle Jens kjøre dig derop, thi det er ganske mortsom at see Udsigten derfra til Vogns med saa sjælden en sikke Kudsk. Tænk dig han fik Fru Steenild fra Wolstrup derop og saa Hesternes sikker Gang baade op og need, og i en hastig Dreining, Kudskens Behændighed, med samt hans Tykkelse, ihvorvel den kunde betage Udsigten i et Øieblik. Det var jo ofte fornævnte Kudskes Fødselsdag d. 13 f.M. og der var ikke faa Fremmede, og det var ganske mortsom at høre dem tale om der Forenede Store. Det var dem der meente Peder med hans Enkefrue var inde i det med 60 a 80 Tusinde, samt Jens med 20 og derover, og hvorvel de ei vilde være det, fastholdes dog den første Mening.
Den 8de dennes var det Søsters 83 Aars Fødselsdag paa Thustrup, og der var jeg tillige med Flere. Hun var ei vel, da hendes Søn Marius ligger betænkelig syg, foruden den Datter, den tredje de er død af Tæring. Klokken 3 kommer hele Dragonregimentet fra 4 Dages Cantonnement ved Silkeborg. Det er sørgelig at see Dragonhesterne der ei kunde gaae og med Kamasser paa Benene, navnlig den Bunde reed paa. Manden paa Thustrup kan du troe det er en Karl. Han kjørte hans Byg og Havrerivelse ind førend Kjærnerne, fordi der var Aleren saa meget af den Slags han ei kunde faae bunden op. Han havde kuns 50 a 60 Kreaturer i det Hele. Han meente de blev saa godt kjøb de kunde faa dem ved at hente dem, men den Mening er jeg ei af. Søren Poulsen havde kjøbt 30 af de bedste Stude i Kjølbye, der pleier at være fede for 320 a 25 Parret. Hjorth havde før givet imellem 5 a 600 Kroner derfor af den Slags Stude. Vi skulde have været paa Havnø i Mandags for at kjøbe Stude, men saa havde han saadan Hovedpine at han maatte ei for hans Kone. Jeg vilde gjerne have været derned da jeg ei har været der siden Branden. Tak fordi du skaffede Pengene til Fru Darum, saa maa vi andre taalmodig vente. Peder Nørreris har faaet en Plov til at tage 2 Furer, den Slags jeg anbefalede dig saa stærk, men er ikke fornøiet med den, da den er for træls og vil vistnok ei gaa dybt nok paa de stenede Jorde. Lynderupgaards Manden har 10 Gulv Rug i Aar og i fjor kuns 5. hvad kalder du det? Han havde tilmed det bedste 6 radet Byg, jeg havde seet i Aar.
Peder Hviid maatte dog til Ryes Brigade, og nu skal alle hans Eiendomme sælges og der siges der er Liebhavere nok. Brædstrup er Exekutter. Borgaard i Hobro hængte sig. Paa Kongstedlund var vi og Fætter Ole havde som sædvanlig uhyre Glæde ved Svigerdatteren og dennes store Søn, men hans Haar var blevet meget graat siden Foraaret.
Peder Dalsgaard i Vilsted kom ei heller rigtig af Dage og megen Næringssorg skal være Skyld deri. Jeg tør vel nok sige og skrive det i det mindste for mit eget Vedkommende vor Byes Hædersmand Jacob Schou fik den 8. dennes Apoplidsid og har siden den Tid ei været ved Samling er i Morges afgaaet ved Døden, og Hvilken Savn for den Familie. Han kunde snart have holdt sin 50 Jubilæum som Kjøbmand heri Byen og der var allerede tængt paa stor Stas i den Anledning. Hvad er Menneskets Tanker og allerbedste Forsætter her, naar Vorherre rører ved os. Intet, Intet. Her leveres Korn i disse Dage, hvad skal saa Creaturerne leve af til Vinteren, naar der sælges Høe og Halm fra Gaardene.
La Cour har solgt 30.000 Pd. Høe fra Trinderup til 4½ Øre pr. Pund og saaledes skal der være flere. Jeg har anbefalet Rolins Datter, der er paa Ørndrup, til Lerkenfeldt, det forekommer mig at det maa være en anderledes god Plads, end den hun har. De har alletider faaet Skyld for at behandle deres Tyende homan. Paa Nørager skal der komme Smaafolk. Hvad hører du dertil. Ja, Huusvarmen er en forunderlig Permendikkel.
Den store Eiendomsbesidder har holdt Bal i Tirsdags paa Krastrup. Sig saa der er daarlige Tider, naar der kan holdes Bal, uagtet mindre heldig Examen med hans Søn. Din Søn talte jeg med i Onsdag, det lod til at have det godt, nu maa jeg vel snart holde op, ellers er jeg bange du skal blive kjed af mit Skriverie.
Dokkedahls har det nogenlunde, hvorimod min Datter Agnes mindre godt, og Viola sørger over Søsteren, saa det er ei heller lyse Udsigter. Siffred Poulsen har det mindre godt og jeg har skreevet for ham til Manden paa Havnø om at komme og at see til ahm, da han ønskede at tale med ham, men Jens skal ei være kommen endnu, men han skal heller ikke være rask. Peder Nørreriis har solgt i disse Dage 2 Køer leveret i Viborg til 21 Ører pr. Pund. Det glæder mig at høre din kjære Kone er nu nogenlunde rask og med et hjertelig Ønske om at det fremdeles maa vedblive, bedes hun hilset, samt hjemmeværende Datter og de bedste Ønsker for dig, med godt Helbred og godt Humeur, og bestandig see Tiden lyse Farver og ikke mørke, forbliver jeg din med særdeles Agtelse taknemmelig Ven
Mikkel
Uden Hale
Hr. Godseier H. C. Elle
Til Hessel.

Randers d. 22 September 1893
Storegade 15

Maae jeg skrivtlig i Dag hilse paa dig kjære Ven, til din Fødselsdag, thi hvor gjerne jeg end vilde bringe den mundtlig, saa kan det dog ei rigtig falde i lave, men vær overbevist om det er i fuldeste Maal, lige godt meent, og det nye Aar maa bringe dig og dine, Herrens Velsignelse i al Godt, navnlig Helbredet og Tilfredshed samt godt Humeur thi du veed nok, godt Humeur gjør alting vel.
Christen Bjørn har da mistet sin trofaste Kone, og det er ikke saa lige en Sag, at faae alt til at gaae i den gamle vante Gjænge, og tage Bestemmelse hvor han vil slaa sin Paulun, thi én vil have ham til Kjøbenhavn, en Anden paa Landet og den 3. vil have ham til at være hvor han er vandt til, her, ved sine Omgangsvenner, og det maae vist ogsaa tages Hensyn til hvad der kan leves for, og hvad man har at leve af. Hans Ønsker har jo været den Afdøde en Lov, men nu gaaer der ikke saa til. Hvor den Død gør Forestyrrelse i et hver Hjem, det har man fuldt Beviis paa hos Jacob Schou, han kunde drive en som saadan stor Handel, som den han drev, han havde blandt Andet af Kunder Smede alene 116, skriver Hundrede og Sexten Smede, og nu siges, der skal blot om den ene Jernforretning være 2 Indterressenter, og den Tredje om Botilhandelen skal alle 3 have Beboelse i Gaarden, foruden Døttrene med deres stakkels Moder. Der er saa mange om Raadet, saa det er en Grue og Forpagtningen kan ei vare Længere end 5 Aar til Sønnen bliver myndig, thi vil han saa have den, skal han have den, da han nu skal i Kongens Tjeneste, og for Øieblikket kan ikke bestemme sig til, hvad han har Lyst til. Gjereralen fra Aarhuus er her i Dag og holder Revy over Dragonregimentet, men hvad Hesterne seer daarlig ud, er mageløs, saa man med Sorg kunde tænke paa, om vore Sønner skulde ride paa saadanne Kuller, thi jeg troer det gaaer her som da Fritz Weinschenck skulde kjøbe en Dragonhest, sagde Broder Kjeld, at naar Rytteren skulde bære Hesten, saa var den god, men skulde Hesten bære Rytteren, da var den snaus. Den gamle Bunde har sendt mig mit Tilgodehavende hos Sønnen, men destoværre kan ikke Alle rose sig deraf. Din Søn meente jeg nok lod ham faa Pengene igjen, men for Øieblikket meener jeg da nei, men han kan vel lade sig tvinge, sagde Karlen til Forpagter paa Haustrup Baden. Her har vi faaet meget Regn, de sidste Dage, saa den Klage over at der kan ei pløies for Jordens Tørhed, hører vel nu op. Hvad syntes du om gammel Wetche, der selv spændte Provst Laurbergs Hest for i Hestebæk og kjørte heel Hjem med, i stedet for sin egen, men han skulde vel ikke være omtaaet, eller er det gaaet ham som den nye Eier af Wallinggaard, Normand, der var til Dyrskue i Puurhuus Kro i Sommer, fik et Par andre Hester, der kjørte hjem med, opdagede først da Karlen sagde ham, om han havde byttet Hester, hvortil han sagde nei, da var det ei deres, uagtet Herren meente jo, men saa kom de dog tilbage igjen. Den 28. dennes skal herværende Amtmand, som Formand, møde med adskillige Mænd for at omordne Markederne, hvoraf vi kjender efternævnte, nemlig: Faurschou, Brendstrup – Ingwersen, Hegnet – Hjorth, Thustrup – Grabou, hvorimod en deel fra Sjælland er mig idetmindste ubekjendte.
Langgesgaard kjøbte de aller bedste Stude paa det i Aars for nylig afholdte Marked til 4 ja, til 450 Parret, saa Andre Handelsfolk fik ingen, thi til den Priis skulde de ingen have. Hjorth, Thustrup pleier at gjøre gode Affærer der, men fik ingen denne Gang. Faurschou har i disse Dage vidst kjøbt de Stude, ligesom Ørumgaard, men til havd Priis vides ikke. Den første i denne Maaned var jeg til Begravelse ved Thustrup med Søster Agathes Søn Marius Hjorth, der i sin Tid lærte Landvæsen paa Holmgaard ved Dokkedal. Der var allerede 2 Børn døde af Tæring og den 3die var opgivet af Lægerne. Capitain Jens Hjorth, der i flere Aar har faret til Søds, har nu for nogle Aar siden anlagt Stemmefabrik i Nør, Flødal pr. Svendstrup Station, hvor han har beskjæftiget 60 daglige Mennesker, vel ei for Øieblikket slet saa mange, 13 Timers Arbejde paa egen Kost, og alt paa Accordt. Det er en stor Fornøielse at see hvor alt gaar sin rolige Gang, og saa rolig som der ikke var en Mus der rørte sig, og dog strengt Arbeide, med at trille Kalken op i flere forskjellige Rum, snart som en Vælling, snart nogenlunde tør og til sidst heel tør, og saa igjen i flere forskjellige Tørstillaser, thi det er ogsaa en Slags Kalkgjødning, og Meel til Maling, og gaar igjennem mange Slags Maskiner. Den gamle gaard brændte for nogle Aar siden, og nu har han bygget en Villa, anlagt efter nyeste Smag, med smuk Haveanlæg rundt omkring og et stykke fra Fabrikken. Den leverer ogsaa Cement til Rusland, og forleden Aar tjente de ved samme 26 Tusind, men nu er Tolden saa dyr at det ei kan betale sig at sende derover. Det er ellers meget at Hjorth, der har pløiet Søen sin meste Tid, kunde have Indsigt i at ligge et sligt Værk an, og det er ham alene der har staaet for Anlægget, skjøndt hans Medinteressentere i Aalborg har Part med ham, vidst de rige Simoner. Den anden Gaard i Flødal har jeg logeret flere Nætter i for mange Aar siden, med Lars Buus, da det var af hans Familie den Gang. For øvrigt er det morsom nok at see en ny opbygget Gaard for en Gammel da Jorderne ere meget daarlig og deres størete Avl bestaar egentlig i at avle Kartofler. Imidlertid forstaaer de ogsaa at avle Børn, thi Konen sagde hun havde faaet 13, og Hjorth meente hun kunde da faa 13 til, men hun meente slet saa galt gik det vel ikke. Forældrene holdt alle Børnene godt til Arbeide, og de tog alle Kartoflerne op, det er dog meget i denne Tid eftersom Folks Børn bliver forvændt, men jeg troer heller ikke der paa Egnen er saa slem, som her omkring.
Hils nu din kjære Kone og ønsk hende Taalmodighed i hendes langvarig og store Lidelser, saa længe det er Vor Herres Villie hun skal være iblandt Eder, og et Gode har hun dog fremfor saa mange Andre, nemlig en kjærlig Datter og daglig Pleie, der i mine Øjne er en stor Ting. Med Ønske om du og din hjemmeværende Datter maae have Helbred og Tilfredshed, henlever jeg dig med Agtelse forbundne Ven.

Mikkel
uden Hale.
Randers d. 29 Januari 1894
Storegade 15.


Kjære gamle troe Ven!

Tak for god Befordring til Aalestrup, om Vognen ogsaa kunde imellem gaa til min Side, saa blev vi dog paa ret Kjøl og kom i nogenlunde ordentlig Togtid, og din Søn tog Bilet til mig, og hørte ogsaa da Stationsforvalteren høi raabte ud, men vi kunde jo blive inde lidt endnu, der traf vi Laugesen i sin Tid fra Helming med Frue, der havde været ved hendes Broder i Kols eller Hjarbæg (Kvols, Hjarbæk) og Passiaren gik godt til Hobroe, hvor vi næsten maatte opholde os en Time. M. Bunde havde ingen af 2 Pladser, han søgte i Hobroe faaet. Han er desværre ei søgt! Kjeld Kjeldsen var nede at tage imod mig ved Stationen, saa din Søn der ellers havde lovet at levere ved min Dør, blev fri derfor. Der blev mange Heste solgt til de 2 Dages Marked, og der meentes at Handelen var mere livlig end til sidste Marked og bedste Vare vare efterspurgte, men fandtes ikke. Lynderupgaard solgte en rød Hoppe af egen Tillæg til 650 Kroner. Nøragergaards Manden 2 røde Heste til 1300, som Grabou meente at han vilde have givet mere for, Hvorfor Fanden budt han kuns 1200 for dem i Hobroe. Naar Barnet har været i Kirke vil de Alle staae Fadder.
Oska Hviid og Toft havde 40 Hester i Compagni, men Løverdags Aften skulde de have 14 a 15 usolgte, saa jeg er bange for de bliver nemmere at faae dem kjøbt end solgt som Broder Kjeld sade til Rup og mig, da vi kjøbte Hester til Bremen og Broder sagde du og min Broder forestaaer ligesaa lidt at kjøbe Hester til Bremen, som den Glasrude, og desværre maae jeg indrømme det, thi jeg har vidst endnu flere Hundrede Rigsdaler tilgode ved den afdøde Rup. I Eftermiddags Klokken godt 3, har jeg været oppe og betale din Søn, min Jernbanebillet, som han havde betalt for mig, han bad at hilse, de havde det godt, men Grunden til han ei havde skrevet dig til, siden han kom hjem, var af den Grund at han var bange for at hans Breve ei skulde træffe dig paa Hessel da du var stemt til at reise. Mon det ei er en lille Finte til dig gode Ven? Men én bliver for meget Hjemme og én reiser for meget hvor er Maaden?
Handelsfolkene fra min gamle Egn solgte saa vidt jeg veed deres Hester, idetmindste gjorde Søren Frederiksen. Hamborg Marked skulde have været meget daarlig i 8te Dage, saa det tegner ei til godt. Kong Henrik var herinde men have intet at prange med, hvorimod han meente at han i Gaar hjemme prangede mere end i hele Handelen heri Randers. Mei synes det gaaer forvidt, bette Jomfru?
Hjorth Thustrup havde kjøbt 8 halvtrøde Stude paa Kongstedlund til 80 Kroner pr. Styk paa Skibsted Vestergaard 4 af samme Surdei til 61½ pr. Stykke, strax at tage hjem, derimod havde han kjøbt 4 i Simidie til 116 Kroner pr. Styk med Foder til Græstiden. Hjorth Fornævnt kommer i Morgen hertil i Forening med de andre Markedsherre for med Stedets Amtmand at omregulere Markederne. Kjeld Kjeldsen reiste i Løverdags til Havnø for at see paa de bette Piger, da der siges han skal have én af dem, og videre derfra til Mols da han skal have en Ferie førend han skal ind at være Garder.
For øvrigt skal han nok til Torstedlund for at faae lidt Kjendskab til Smørkjærningen, det er forskrækkelig hvor de skal lære, og hvad lærer de saa, efter min ringe Mening intet kuns overflødigt. Din Søn solgte 2 gamle Køer i Løverdags paa Torvet og Handelsmanden fortalte han havde tit kjøbt af ham og Sagføreren meente saa var han blevet snødt. Skulde du træffe Gamle Bunde vil du saa ei sige ham at Christen Mølgaard ei tog Baasgaard til Forvalter som han meente men tog en Anden fordi han kunde faar han bedre Kjøb men Spørgsmaalet er om han saa bliver bedre tilfreds med ham end med den Første thi det var en flink Fyr og havde ei andre at stole paa uden Gud og sig selv. Maa jeg saa takke dig og kjære Datter for alt Godt sidst, og ma jeg saa tilføie at du maa see at overvinde dig slev, hvor meget det end kniber, at tage ud til Egnens Folk, og forestaae Sindet og Tankerne, som du har godt af naar du kommer Hjem, og med Ønske om vor Herre vil give dig Kraft til at bære dit store Tab, men derfor erindre du har en kjærlig Datter hjemme til Faderlig og med Kjærlighed at pleie dig, og med Hilsen fra os samt Dokkedahls forbliver jeg din meget og høit forbundne Ven.
M. Kjeldsen.
Randers den 25 Februar 1894
Storegade 15


Kjære fultro Ven!

I Fredags var jeg hos din Søn, og erfare der, det var dog blevet til alvor med at udreise dig fra Hjemmet til Viborg Marked, hvor du jo selv solgte den sorte Hest, som din Svigersøn Bruun var glad ved, thi man synes, i det mindste gaar det med mig, at havde du selv været tilstede saa havde det Bleven anderledes, og det glæde mig meget, thi man har virkelig godt af at komme ud at see andre Mennesker, hvor der ogsaa kan være et Tryk, men naar du nu havde taget om af Lynderupgaard og seet den Forandring den havde overgaaet, saa havde du været rigtig rar og lydig Ven, med at reise ud at see gamle Bekendte og erindre vidst et godt Raad du havde faaet af den forrige Eier, men nu skeer det nok snart eftersom du har faaet en Forvalter som er opdraget efter dit egent gammel Hoved skjøndt gamle Folk ei længere maa have en Mening hvorved jeg troer den egentlig er om ikke rigtig saa dog nærmest rigtig.
Saa sjønes mei Hr. Elle?
Chr. Bjørn har da nu endelig taget Bestemmelse med at blive heri Byen, og føre sin egen Huusholdning i sin Enkemandstand. Han er kun flyttet i samme tidligere Leilighed, til højre med mindre en mere beqvem Leilighed, til To Mennesker end den tidligere sidst han ude.
Saa blev Sagnet stadfæstet at Ørndrup skulde heel brænde, men for mig at synes ikke paa den mest respectable Maade, idet de siger at der er blevet glemt en tændt Lygte i Laden, da Folkene skulde i Marken, tilmed denne Landmands meget berømte Dygtighed, saa finder jeg, der er meget der paahviler ham og om denne Uagtsomhed ei kunde tilfalde en Mulkt. Det er rart med Creaturerne at faae dem i Foder et saa tranft Foderaar som i Aar, men ikke desto mindre har jeg hørt de er kommet ud, ja saagar til Lynderupgaard. Arkitekt Poulsen kom her og fortalte det fra sin Kone, da det mulig kunde indteressere mig, og reiste derpaa strax derop, hvilket han ogsaa nok skal have faaet, og vil jeg paa begge Parters Vegne ønske Tilfredshed, men A tvivler? Kreaturhandelen hører jeg ikke noget til, uden at Handelsfolk fortæller de taber Penge, men dersom de virkelig gjorde det saa lod de vel være, men medens jeg reiste var der en Mand, der alletider sagde, ja Fanden skulde handle naar det ei var for den gode Levemaade, et meget simpelt Resonnement. Oska Hviid har endvidere slaaet sig sammen med den unge Toft om Kreaturhandelen og de har kjøbt nogle nordpaa, men af min Familie er det ikke saa Nord kan udstrække sig meget. Faaer du dine 8 store Stude fede. Her har vi ikke saa lidt Sygdom. Tante har omtrent det meste af en Maaned lagt i Sengen, og ingen kan vi faae til at pleie hende fro nogenlunde billig Priis, og Viola kan ikke være hos hende hele Tiden, især da Agnes næsten holder Sengen godt og vel den halve Dag. Troer du jeg lever ret længe, jeg har ikke været til Alters i mange Aar, førend i Fredags, men da var jeg der med Agnes, da hun vidst næppe overlever flere. For mit vedkommende maa, jeg sige som Manden, der ei havde til Alters i længere Tid, om der ei pinte ham, jo der var saadan en Tro og Tilfredshed over ham.
Indlagt følger et Digt af Birkedahl, som jeg syntes passer godt for dig og derfor sender jeg dig det, tilmed har jeg skrevet det af efter Søster Agathes Andagtsbog, hvori hun læser hver Dag. Der siges hendes fornævnte Søn har i Aar paa et Bræt mod kontant Betaling kjøbt Foderstoffer for 25 Tusinde Kroner. Gak hen at gjøre ligesaa, men jeg er bange for du er inde i Freia saa kan du vel ikke ligestrax tiltræde Raadet. Det var strengt for Bunde at miste sin Datter, ja der er nok til os alle sammen, hver paa sin Maade. Hvor gjerne jeg vil høre fra Lynderupgaard skeer det dog ikke uden en enkelt Gang at Herren troer jeg har lidt Nyt at meddele ham, og var hans Forsigtighed gaaet lidt over paa sin Uforsigtighed i Et og Alt, da var det bedre ressonderet. Hvis Nielsen ei sender dig den laante Stændervise tilbage igjen som dig Søn meente var Meningen, skal jeg nok sende dig en Afskrift af den. Hos din Søn havde det godt, og jeg skal hilse Fru Langballe fra Junget Præstegaard var hos din Søn forleden Dag, hvor hans Datter skal til. Præstefruen har et svært godt Renome paa sig, med Opdragelse af unge Piger der ikke ------- lidt til og det ikke var som da vi var unge Piger.
Godt Humeur og Tilfredshed ønskes indeligt for dig og kjære værdige Datter fra os her ved din hengivne og med megen Agtelse forbundne Ven.

Mikkel uden Hale
Randers d. II Marts 1894

Kjære fuldtroe Ven!

Eftersom du er en særdeles velskreven oh mere end almindelig Skribent i din høie Alder baade med Stiil og Bogstavering, og du giør lærde Folk til skamme, saa skal du til gjengæld derfor strax faae Brev fra mig, med Tak for dit Sidste. Fredags Eftermiddag (efter at jeg havde modtaget dit Brev om Formiddagen) var jeg hos din Søn og skal bringe en Hilsen herfra, hvor de havde det Godt, - Han havde været indbudt, én af de foregaaende Aftener til et Selskab (vidst Liglauget) hvor han blev optaget som Æresmedlem, og hvor 36 Personer spiste og drak for 400 Kroner. Syntes du saa det er sløie Tider. - Fra din Svigersøn Rolin skal jeg hilse, jeg talte med ham i Gaar paa Gaden - Af 49 Hester Oska Hviid og Toft havde til forrige Fastemarked havde de dog solgt i Gaar, kuns 9 tilbage, som jo maa kaldes godt, men Resten kan vel knibe at komme fra da de saae noget vagt ud. For øvrigt blev der ikke faae Hester solgt i Gaar, men dog vel meest Plage, da der ingen fremmede Handelsfolk havde indfundet sig. - Igaar med Damperen til Kjøbenhavn afgik ikke ringe Kreaurer i Forhold til hvad der pleier, hvorimod smaae Lam der græd saa ynkelig for deres Moder. - Damperen var Oluf Bager, der ei havde Nedgang i Skibet paa anden Maade end de maatte heises ned, som ei saa videre godt ud. - Samtidig jeg modtog dit brev havde jeg Brev fra den gamle Anders i Lerkenfeldt Mølle, at hans Broder i Hjemmet havde solgt til Olsen Skive 10 Stude til 21 Ører pr. Pund og 2 ditto og en Ko til 590 Kroner. - Tante Grethe paa Lynderupgaard skal have haft Næseblod, og der meenes hun gjorde det ei længe. Ældste Datter paa Mølgaard angrebet af Tuberkler saa hun vel næppe staaer det igjennem. Districtlæge Levin er jo syg endnu. Niels Hjorth, Lindenborg skal fratræde Forpagtningen til 1ste Mai, og Greven slev overtager den. For mei at synes, er det et Misgreeb af Søstersønnen, da det er og har alletider væreten god Gaar, men der siges Herren og Fruen vil gjerne reise og det passer ikke, naar Overkommandoen er væk paa en saa stor Gaard.
Forpagterboligen er nu bygget op som det var til en Greve der skulde boe der, i stedet for den Gang Svoger og Søster beboede samme. - Christen Bjørn reiste herfra Byen i April, Flyttetøi til Hasund, hvor han har indleiet sig hos sin Kones Søsterdatter, der i forening med en anden Dame der har anlagt et Meieri. Hun skal i sin Tid passe ham. Gid han nu maa blive fornøiet, men Alderdommen har taget svært paa ham i den senere Tid, tilmed Benene der alletider har været daarlig paa ham, er endnu ringere, og han savner jo betydelig sin Hustrue. - Kjeldsen Havnøe havde en Meierist, der havde tilvendt sig 600 Kroner fra ham. Bedrageren meldte sig selv hos Herredsfogeden. Hvad gjør Jens Havnøe, han tager til Forhørsdommeren, siger han vil ei have ham straffet, hvorimod han vil give ham Reisepenge til at reise ud af Landet for, hvilket han gjorde. Kjeldsen siger det var mere slemt han meldte sig til Herredscontoret, thi nu kommer det ud, at jeg har givet ham den Sum, og et brød jeg mei ikke om, at det skulde komme til Folks Kundskab. - Kalder de det ei noget? Det forekommer mig mere end almindelig honet. ---- Lærer Møller Madsen i Aars havde gaaet rundt i Sognet, da han hørte at Ørndrup var brændt, og faaet Løfte af Beboerne om at tage i Foder i alt 50 Creaturer derfra. Han tilskriver da Herr Sjørup som afslog Tilbuddet, uagtet de havde havt Strid i Politisk Henseende, saa synes jeg der er et pænt Tæk af Manden. - Tante ligger fremdeles, ligesom det er mindre godt med Agnes. Agnes’s Svigermoder er her i denne Tid. - Den unge Thorup boende nede ved Thustrup sagde i Gaar at Manden der tjente Penge i Aar ved sin Fedning, saa det forslog noget, saa naar det er et daarligt Aar for Mange saa er det et godt Aar for Enkelte. - Poulsen, Aldershvile (en Parcel til Rolsegaard) har havt en Avisfeide med 2 Landmænd, der underskriver sig kuns med et Bogstav – de skriver og vil aflægge rigtig Regnskab (førende de faar noget at drikke og efter Lombret) – at Landvæsenet ikke er saa daarlig som der klages over, hvorimod Poulsen skriver at dem der er i Slaveriet har det bedre end de – det forekommer mig er virkelig forvidt at gaa, bette Frøken. Mon jeg skal troe, min gode Herr Ven er af samme Mening ???. eftersom de var 2 Gange, havde du vel ei Spitakler med Stationsforvalteren i Aalestrup !!! men du seer jo ogsaa skikkelig ud, og indgiver Respect - saa han holder sig i Skindet. Der siges for vidst at Kjeld Kjeldsen fra Lynderupgaard er forlovet med en Datter fra Havnøe, og der siges hun vil ei have andre end ham. Dersom det skeer, saa hvilken Formue, og vil jeg da oprigtig ønske de nogenlunde kunne forstaa at passe paa den, thi dertil hører ogsaa Forstand og Evner. - Hvor gjerne jeg end seer Brev fra dig, maa du ikke genere dig for ikke at svare, thi desuagtet skal jeg vedblive at skrive dig til, thi nu har jeg Lyst til at moge noget af mig, med Hensyn til Skriveriet (som Søndergaard siger) saa Svar skal du ei bryde dig om, naar det paa nogen som helst Maade generer dig. - Jacob Schous 2 ugifte Døttre er fremdelse i Rusland og den lille Frøken Foss (Vappes kaldet til daglig) passer deres stakkels Moder udmærket. Godt Humør gjør al ting vel, husk vel dette, og med Hilsen til din Datter ved og fra os, ved din Ven Mikkel
uden Hale.
Randers d. 12 Septbr. 1894
Storegade 15

Kjære gamle tro Ven!

Du underrettes herved om at det unge Menneske, jeg havde anbefalet dig som Forvalter var i gaar blevet fæstet væk til Møllers paa Grinderslevkloster – som forekom mig ikke var saa gandske rigtig, førend jeg havde hørt fra dig, men mulig det er et gal Synspunkt, thi der er jo at tage, naar det tilbydes. For øvrigt kunde det unge Menneske ogsaa være kommet til Baronen paa Sødal. Her er i Dag en svær Køren med at levere de udstationerede Dragonheste til Indøvelse en Maaned, samt Mandskab, og havde M. Bunde været hjemme skulde han ogsaa have været i Tjenesten. Kjøbmanden her er ogsaa i Tjenesten, der ikke er behagelig for ham, da han maa have en faleret Kjøbmand i sit sted, det er dog ikke Manden selv. Det fornøier mig, du mener dit rug er godt thi derom klages almindelig baade i Qvalitet og Qvantitet. Rolin solgte sit Føl til 153 Kroner.
Herværende Præst Wildhelm Kolbertør Jensen holdt offentlig Tale i Løverdags for Friløverdags-Folkene, det forekommer mig en gal Opfattelse af Kristendommen. Hvad mener du min gamle Velgjører. Den gamle Kjeldsen paa Havnøe sagde man skulde bedre faa en Præst end en god Røgter – og sandt er det skjønt det lyder ukristelig.
Buus, Ørumgaard har solgt 14 Stude ud af 20 til 390 Parret, der synes at være lidt eftersom Gaarden græsser mere end almindelig godt, og efter hvad andre Kreaturer i Forhold er solgt dertil - Halm sælges til 1 Øre pr. Pund og Kløverhøe og Enghøe samlet til 2 Øre pr. Pund. - For mig Gamle et sær Landværtsskaft, ----- Skolelærer Konen fra Aars Laura Dokkedahl var hjemme hos sin Moder i Gaar.
Beboerne i Aars siger Sjerup burde ei have Assuransesummen for Branden paa Ørndrup og der kunde vel være noget i det. Sjerup skal have en Student som Lærer for sine Børn, han kunde ei nøies med Lassen der var i Hestebæk og ved Hansen i Gjøttrup uagtet det heed sig han var dygtig, om --?—ei var som det burde være. Helbred og Tilfredshed ønskes dig og dine af din taknemmelige Ven

Mikkel.


P.sk. her siges at Eriksen i Skudshale bliver før valgt til Landstinget, end C. Holm eller Wetche.
Randers 16. September 1894
Storegade 15
Kjære gamle troe Ven!

En Fugl har sunget herud, at du mulig nok kunde ønske et ungt Menneske, der vilde være villig til at deltage i alt forefalden Arbeide hos dig, uden derfor at tilsidesætte den ærbødige Respigt for dig som gammel Husbonde, skjønt det jo nu hedder de Gamle forestaae dem slet ikke nærværende Tid og lad det ogsaa være saadant saa har vi dog forstaaet at respigtere Andre, og ladet dem raade, der skal svare til Udgivterne. - Personer jeg har at anbefale er en Søn af Selkou, der er gift med Jens Lyngborgs Datter fra Salling, og han ligner Moderen, og for mine Øjne sidder der et godt Ansigt paa ham. Han er nylig kommen fra Kongens Tjeneste, seer stærk og kraftig ud og vilde gjerne have en Plads, da Faderens Gaard herved Randers i Worrup er for lille, da alt sælges derfra og har næsten ingen besætning om Vinteren. – Disse linier kommer derfor at spørge om du syntes om mit Foreslag og isaafald beder jeg dig svare saa hastig som nogenlunde mulig. Fyren har tjent hos hans Onkel paa Sjælland, som skal være meget vanskelig, men dog kom godt ud af det med ham, og den øvrige Tid har han været hjemme hos Faderen medens han eiede tvende andre store Gaarde. Du behøver jo ikke at fæste ham men tage ham paa Prøve, og Løn kan du jo selv bestemme. Her er i Dag og i Morgen det gamle bekjendte Ølstvad Marked, der nu er flyttet her til Byen. Her er mange Kjøbere til Køer med Kalv, som ere meget dyre, dog ei saa mange Stude, som paa Ølstvad Marked. ---- Hestehandelen god til gode Hester. Din Svigersøn Rolin var herude med en Følhoppe og dennes Føl, der saa ud til at være rar, men havde dog ei solgt det til den Priis han forlangte for det nemlig 180 Kroner.
C. Bjørn er herude, han vil til Aalborg i Morgen til Øienlægen for hans Øine, der er daarlige. Han har for en Tid siden været i Kjøbenhavn efter hans Søsterdatter Leths (eller Beth) Anmodning, for mulig at boe der, men det blev han raadet saa stærkt fra, at hans Ven Jansen, det i sin Tid havde Skive Veirmølle. Han har endnu ingen Opholdssted til October, saa der er ikke saa lige en Sag for en enlig Karl – som man siger.
Aars Marked var nok fuld besat af Kjøbere, men deres Begjær tilfredsstillede dem nok ei. Herude omkring siger de Rugen giver saa grumme lidt i Traverne, tilmed Svamp i kærnen. Herude omkring har vi ogsaa havt mere Regn end andre Steder, og navnlig i Dag har det regnet meget stærkt af og til, saa der har ei været Tanke om at kjøre Korn hjem. Langballe, Dronningborg, har neget Korn ude, men han bliver ei heller skjyldt for at forhaste sig. Der siges Mogensen paa Ladegaarden vil sælge Gaarden, med der menes ogsaa han er nødt dertil. Brask, Kjellerup har solgt 10 Stude til 225 pr Styk. --- Herværende Tante har nu stadig lagt i Sengen i 3 Uger foruden i længere Tid at have været snaus. Jeg har maattet i længere Tid søge Doctoren for mit høire Knæ, saa jeg døier med at gaa, --- Hjorth, Thustrup har kjøbt 50 Stude i Vendsyssel, til 300 Kroner Parret, det er en Fandens til dygtig Stodder! Hans Broder Niels Hjorth fra Lindenborg, har endnu ei faaet noget Eiendom, der siges han vil herind at boe i Vinter – det huer mig ikke for saa ung en Mand ?? men hvad, der bliver man vel ogsaa for gammel i dette stykke, som i mere.
Hils nu din kjære Datter, og vær selv hilset fra min, ved din hengivne Ven
Mikkel.  
Kjeldsen, Mikkel (I91)
 
220 Han havde detailhandel i Storgata i Kristiansund. Rechnagel, Nikolai (I6011)
 
221 Han havde en søn Johan Eric Lyche, (1954 - 1993) Lyche, Johan Nicolaj (I12901)
 
222 Han havde sammen med moderen fået kgl. brev i året 1586 på at beholde faderens "Vicarie" i Roskilde, for derved at blive sat i stand til at studere og opholde sig i udlandet og beholdte det indtil han fik præstekald 1609. I året 1596 var han blevet alumnus på Sorø og aflagde 1607 prøve for Biskoppen i Århus. Han blev sognepræst i Ødum og Hadbjerg. de Fine, Hieronymus Arnildi (I3868)
 
223 Han havde tildigt lyst til søen, blev matros og sejlede på langfart , indtil han 20 år gammel rømte i USA. Her læste han til styrmand i New York. Bagefter blev han styrmand på forskellige lystyachter. Men da 2. Verdenskrig brød ud i 1940, meldte han sig til hæren. Her blev han amerikansk flødeofficer og sejlede som kaptajn mellem USA og Europa, Asien og Afrika. Under Korea krigen sejlede han i konvoj til Sydkorea med forsyninger til de amerikanske tropper. I Middelhavet reddede han i 1953 169 italienske søfolk fra druknedøden, da deres skib "Tripotania" var ved at forlise efter en brand.
Henry havde i årenes løb kun været i Danmark på enkelte korte besøg så det var var en stor dag for ham, da han som kaptajn på den 7600 t. store fragtdamper "George W.G.Boye" i februar 1960 sejlede ind til Århus. Alle hans søskende var kommet fr forskellige dele af landet for at modtage og gense storebror. Flere af dem havde ikke set ham, siden han for 40 år siden sagde Danmark farvel
Siden han han og familien flere gange været i Danmark , ligesom flere af hans søskende har besøgt ham i USA.
 
Olsen, Henry Emil (I11891)
 
224 Han lærte handel i Randers var senere ansat i Hamborg og Wien. Kom derefter hjem og bosatte sig på Ågårdsholm, som var under Lynderupgårds gods. Kieldsen, Kristen Dinesen (I174)
 
225 Han overtager sin fars fæste af gården Gundestrupgård, Glenstrup sogn.
fra 1764 er navnet på gårdens fæstere
Kield Jensens enke
Jens Jensen
Mads Jensen(broder til Kield Jensen, trods det at han døde i 1760)
I 1779 er det Kield Jensens enke og søn Niels Kieldsen
Jens Jensen, Jacob Madsen 
Jensen, Kjeld (I4)
 
226 Han overtog fødegården, Sølyst. Jensen, Hans Peter Sørensen (I7709)
 
227 Han rejser til New York City, USA i 1906, stilling = Kommis. Secher, Hans Peter Vilhelm (I1475)
 
228 Han rejste til Phiadelfia, USA 1916, med familien, på et 1. årrig studieophold, men de kom aldrig tilbage til Trondheim som fastboende. 1930 er han Professor ved New York University College of Dentistry. Fik 1951 tildelt St. Olavs orden. Brønner, Finn Johannes (I10295)
 
229 Han tog efternavn efter sin fødegård og gjorde i 1666 sin borgerlige Ed i Ribe. Nyegaard, Niels Pedersen (I7127)
 
230 Han tog til USA i 1913. Ejer af en farm i West Liberty, Iowa, USA Poulsen, Dines Alexander (I1844)
 
231 Han udvandre til Omaha, USA 1907, som murer Secher, Johannes Folsach (I1469)
 
232 Han udvandrede til Australien i 1875.
Han var gift og havde mindst 1 barn. 
Hobolth, Anton (I12646)
 
233 Han udvandrede til USA i 1883, og er hjemme igen ved FT i 1901 med kone og 4 børn. Alle børnene er født i Amerika. Berthelsen Skov, Søren (I11755)
 
234 Han udvandrede til USA, var gift men havde ingen børn. Hviid, Aage Frederik Faurschou (I953)
 
235 Han var bager i Kappel. Suchsdorff, Ude Collin (I11054)
 
236 Han var brændevinshandler i Kristiansund, og har købte Knoblockgården 1850. Huun, Wilhelm (I6013)
 
237 Han var døvstum og blind da han blev født. Andersen, Jørgen Bertel (I10651)
 
238 Han var ejer af Krannestrup i Mejlby sogn og boede der fra 1862 til 1874, købte også Læsagergård i Grensted sogn, Viborg amt. 1906 sælges gården af sønnen Valdemar der havde overtaget den efter faderen.
 
Hviid, Andreas Michael (I178)
 
239 Han var ejer af stamgården men havde ingen kontakt med resten af Kjeldsen slægten. Nielsen, Kjeld (I61)
 
240 Han var Fiskerikommissionær i Altona 1895 - 1912, i Hamborg 1912 - 1914. Fabricius, Christian (I10049)
 
241 Han var forpagter af Hovedgården Aalstrup under Christianssæde - flyttede 1894 til Guldborg på Lolland. Bagger, David Birch (I6820)
 
242 Han var forvalter på Saltsø v. Karrebæksminde 1761 - 1767, senere forpagter af Fodbygård, der brændte. Derefter flyttede familien til Korsør hvor han blev Postforvalter. Bagger, Marcus Maucussen (I6828)
 
243 Han var forvalter på Thustrup, hos sin onkel Hjorth.
Efter at han var blevet stukket af en bi i hovedet, fik han blodforgiftning og døde. 
Kjerulf, Kristen Bjerum (I193)
 
244 Han var først præst på det Ostindiske skiv "Charlotte Amalie" og senere sognepræst i Resen og Humlum. han var blevet gift med Guvernørens datter i Ostindien, men hun døde på vejen hjem. Nyegaard, Peder Nielsen (I7129)
 
245 Han var jurist. Købte og solgte flere ejendomme. 1826 forpagtede han Christianslund ved Randers som han købte i 1831. Ostenfeld, Lars (I138)
 
246 Han var Kreditforeningsdirektør og Etatsråd. Møller, Efraum Magdalus (I13045)
 
247 Han var Kræmer - Ugift Faurschou, Frederik (I1536)
 
248 Han var mekaniker, Holst, Knud Gaarn (I10359)
 
249 Han var måske bager, siden sømmen fik navnet Bagger som efternavn. Han købte, 1741, en gård på 11 fag i Møllegade, Næstved, der blev solgt i 1773, og fra 1768 til 1769 boede han hos sønnen på Fodbygård v. Næstved, og betalte fro opholdet, da Fodbygård brændte fulgte han med sønnen til Korsør. Marcussen, Marcus (I11513)
 
250 Han var Optiker. Bastholm, Nicolaj Abrahan Christensen (I12977)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 ... 11» Næste»