Leif Ahnfeldt Kjeldsen

Johan blev gift med Dagmar Dusine Ovesen. Dagmar blev født den 18 sep. 1905. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Laura Thomsen den 22 apr. 1892 i Sdr. Kongerslev. Laura blev født den 29 jun. 1867; døde den 24 dec. 1958 i Ålborg; blev begravet i Sønder Kongerslev kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ole Michael var et år på Herredskontor i Viborg.
Lærte landvæsen og var forpagter på Lerkenfeldt.
Købte i 1839 Kongstedlund, som han de sidste år drev sammen med sin søn.

Følgende er skrevet af Julie Laurberg, i bladet ”Slægten” nr. 6, sep. 1917.:

" Når jeg kaster blikket på overstående billede, står atter levende for mig de mange ferier, jeg har tilbragt i min ungdom på Kongstedlund hos tante Jette og onkel Ole. Jeg nævner med vilje hende først, thi dels stod jeg hende nærmest I slægtskabet, så jeg sikkert kunne takke hende for de gentagne indbydelser, og dels var jeg en stor beundrer af hende, så jeg fornemmelig for hendes skyld så hen til disse ferieophold med stor længsel og glæde. Hvad jeg vist næppe den gang har gjort mig klart, har senere fæstet sig I min tanker, at hun var den stærkeste karakter I hjemmet dér, og dette vel netop var grunden til det lykkelige hjem. Som den gamle admiral sagde til sin niece: " Du skal se at få din mand I lommen, dér har man det godt ". Det lille muntre replikskifte imellem parret på trappen, som en ung student fra en anden gren af familien var øren- og øjenvidne til -- og senere med bravour gentog - peger vel I retning af kvindens overlegenhed inden døre.

Onkel Ole stående på stentrappen og råbende med sin myndige stemme ned til staldkarlen, om han vil straks spænde for og køre op for døren, da de skal til Bælum. I det samme træder tante Jette ud på trappen til ham og siger med sin kvikke lette talestemme: " Til Bælum! Vi skal ikke til Bælum! " " Nå, vi skal it’ til Bælum, det var Pinedød en anden sag. "

Nå, men spøg til side, det var virkelig et sjældent lykkeligt ægtepar, og jeg skylder ligesåvel onkel Ole inderlig tak for de mange gode dage, jeg tilbragte på Kongstedlund. Hovedbygningen var en smuk gammel bygning fra slutningen af det 16de århundrede, omgivet af brede grave og med 4 gamle våbenskjold ved indgangen.

Inden døre var der store prægtige rum i stuen og på 1ste sal, og man kunne kun ønske, at tante Jette havde haft penge til at indrette dem efter hele sit rige initiativ, men det var desværre ikke tilfældet. De havde I sin tid overtaget gården med for lille kapital, så de af den grund vel næppe nogensinde rigtig har magtet den, uagtet den store dygtighed og nøjsomhed som både onkel Ole og tante Jette var I besiddelse af.

Han var som bekendt en broder til Mathias Kjeldsen, på Lerkenfeldt, og de to brødre var gift med to søstre, d.v.s. halvsøstre, idet tante Mette på Lerkenfeldt var født Faurschou og tante Jette var født Ahnfeldt, begge kusiner til min fader. En tredie søster, Amalie Laurberg, også født Ahnfeldt, enke siden 1864 efter min farbroder Pastor Otto Marsvin Laurberg, var den gode fe, der drog mig med om sommeren til den gæstfri og omsorgsfulde Jette. I de to tanters selskab var det ikke muligt at kede sig, selv ikke for de yngste; thi der var en så munter samklang mellem dem, at vi altid med iver samlede os om dem. Og her kommer jeg til en af tante Jettes store evner; hendes komiske talent.
Af få hende til at fortælle var vort bestandige mål, og skønt hun ikke havde haft store oplevelser, var hun I besiddelse af en mærkelig evne til at opfatte og gengive komiske momenter, og med en så ejendommelig mimik, der altid vakte jubellatter om hende. Men først og sidst vil jeg prise hendes gode og opofrende sindelag, som gav sig udslag overfor alle, hun kom I berøring med. Skønt hun selv var en meget dygtig husmoder, var hun overbærende og elskværdig mod sine folk, en elsket moder og en enestående opofrende hustru, der, da hendes mand I de senere år blev svag og apoplektisk, med aldrig svigtende troskab plejede ham og vedblev at opmuntre ham med sin skæmtende tale. Han selv bar sin sygdom på smukkeste måde. De fortjener begge en fagrere mindekrands I ”Slægten”, end jeg kan flette. "
Kongstedlund.

En af de ældste og mest historiske gårde, som har været i slægten Kjeldsens eje (i 67 år) er Kongstedlund.

Ole blev gift med Johanne Henriette Ahnfeldt. Johanne (datter af Johan Henrik Ahnfeldt og Ane Thuesen) blev født den 23 apr. 1818 i Århus; døde den 11 nov. 1891 i Kongstedlund, Kongerslev sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]